Ingen ledige bådpladser på Bornholm - Minbaad.dk undersøger
Vi har tidligere bragt artikler om det store problem med manglende bådpladser i de danske lystbådehavne. Derfor har vi nu kontaktet syv havne på Bornholm for at undersøge, om det pt. er muligt at få plads. Svaret blev et nej, men i flere havne er der ingen på venteliste.
Minbaad.dk har talt med Bettina Carlsen fra Bornholms Regionskommune for at spørge ind til ledige bådpladser i deres havne. Få overblikket her:
Allinge Havn - Ingen pladser
Der er nul på venteliste
Tejn Havne - Ingen pladser
Der er 10 på venteliste.
Sandvig Havne - Ingen pladser
Der er nul på vensteliste
Hasle Havn - Ingen pladser
Der er fire på venteliste.
Gudhjem Havn - Ingen pladser
Der er nul på venteliste
Svaneke Havn - Ingen pladser
Der er én på venteliste.
Nørrekås Lystbådehavn - Ingen pladser
Der er to på venteliste
Hammer Havn - Ingen pladser
Der er én på venteliste
Ventelisterne er ikke stillestående
På Bornholm har de interne og eksterne ventelister. Vi har oplyst ventetiden på de eksterne lister herover. Der er som vist helt fyldt op på Bornholm, og Bettina udtaler følgende:
- Der er mange, som vil have en bådplads på Bornholm. Vi har dog kun få jollepladser ude i havnene og korte ventelister til de større både. Vi sørger for, at der er rotation og prøver hele tiden at finde muligheder, så folk kan få en fastliggerplads, siger Bettina Carlsen fra Bornholms Regionskommune.
Hun fortæller videre:
- Når bådejeren søger om en plads, skal de angive en prioritering til hvilken havn, de ønsker. Hvis vi så får en ledig plads i en anden havn end ønsket, så kan de få mulighed for en plads der.
Bettina Carlsen oplyser afslutningsvist, at der ofte kommer ledige pladser på øen, og ventelisten dermed ikke er stillestående.