Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Problemet med styresystemet betød, at færgen ramte en sandbanke, hvilket skadede nogle af færgens propellerblade. Foto: Troels Lykke

Færgen ÆrøXpressen gik på grund og er sat midlertidig ud af spil

ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing, gik fredag på grund ud for Marstal. Det skete efter en teknisk fejl der betød, at navigatøren mistede kontrollen med færgen. Færgen er nu på værft og ventes først klar den 9. februar.

Af Troels Lykke |

”Det har været en Tycho Brahes dag i dag, men sket er sket, og det er der ikke noget at gøre ved”, siger Boye Kromann, direktør for rederiet, til TV2 Fyn.

Problemet med styresystemet betød, at færgen ramte en sandbanke, hvilket skadede nogle af færgens propellerblade.

Efter flere forsøg lykkedes det færgen at komme fri af sandbanken ved egen hjælp.

Også uheld på Bornholm

ÆrøXpressen var ikke den eneste færge der kom i vanskeligheder fredag. Molslinjens hurtigfærge Express 2, der i øjeblikket vikarierer på Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad, ramte ligeledes fredag en mole ved udsejling fra Rønne, fortæller Maritime Danmark.

content-loader
content-loader
content-loader