Gå til hoved-indhold
Tur
Louisa Fjeldberg er vild med sejlads i Grækenland. Foto: Troels Lykke

Louisa solgte alt og tog på eventyr efter hun så Kurs mod fjerne kyster

For to år siden sad Louisa Fjeldberg, 56, i sit lille lyserøde hus i Skovshoved og genså programmerne ”Kurs mod fjerne kyster” og siden ”Kurs mod nord”. Også så skete der noget. Louisa brugte godt tre måneder og fandt en Jeanneau 57 fra 2010, skriver Femina i inspirerende artikel.

Af Troels Lykke |

Louisa Fjeldberg trak på en kæmpe erfaring med sejlads. Hun er opvokset i en klassisk sejlerfamilie og har bl.a. selv sejlet jorden rundt i fire år i en 33 fod lang sejlbåd med en sekstant – uden brug af elektronik.

Hun har også været gast på både Prins Henriks båd og A. P. Møllers, og i 2006 blev hun medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. 

Nu boede hun i Danmark med sin søn Sander, 21, og datteren Freja Sif, 19, design var stadig arbejdsfeltet, selv om hun egentligt er uddannet psykoterapeut.

Som sådan var der ikke noget at udsætte på hendes tilværelse. Alligevel tændte programmerne en gnist under hendes lyst til at komme på havet igen. Og til at få rusket op i hverdagen.

Femina skriver videre i en længere artikel.

– Når man bliver ved med at gøre det samme fra det samme sted, så sker der også det samme, som Kierkegaard har sagt. Og den følelse havde rumsteret i mig i ret lang tid: At jeg måtte rykke mig for at udvikle mig som menneske. Da jeg så ”Kurs mod Nord”, var det som at mærke længslen efter en gammel kæreste. Og pludselig slog det mig: ”Jamen, jeg kan jo bare gøre det. Sælge det hele, sige jobbet op, købe en båd og sejle ud i verden!”

Fandt en Jeanneu 57

Louisa brugte godt tre måneder på at lede efter den helt rigtige båd, og endelig fandt hun den i Frankrig. En smuk, knapt 18 meter lang Jeanneau 57 fra 2010.

Hun døbte den Bouboulina efter Laskarina Bouboulina, en topsej heltinde fra den græske uafhængighedskrig i 1821, der betragtes som den første kvindeadmiral for den kejserlige russiske flåde.

– Jeg var så fuld af taknemmelighed, da vi drog af sted. Det er det mest fantastiske i verden at sejle med sine børn og lære hinanden at kende på en ny måde. Og så er det så godt for sjælen at være på det åbne hav. Alt det med, hvem vi gerne vil være, hvordan vi skal leve, hvad vi må spise eller ej, det forsvinder, fordi det at sejle og være i det naturlige element giver den meningsfuldhed, vi alle går og søger.

– Man tænker sgu ikke over, hvordan man ser ud, når man skal klare sin båd gennem en storm. Den bliver ens jord, ens hjem, og man skal passe på den. Så kommer alt andet i baggrunden. Det er også en af grundene til, at jeg er så lykkelig for mit liv nu, for jeg har aldrig rigtig forstået meningen med, at man gik på arbejde ét sted og tjente sine penge og så tog hjem et andet sted, hvor man brugte dem.

– Nu både lever jeg på og af det sted, jeg elsker allermest, nemlig min båd. Når jeg sidder der i den tidlige morgentime i cockpittet, ryger en cigaret, drikker kaffe og skriver i min appriciation-book, er det ikke svært at nævne fem ting, jeg er taknemmelig for.

Kilde. Femina - læs hele historien her og se billeder

content-loader
content-loader
content-loader