Gå til hoved-indhold
Udstyr
SeaWire-antennerne kan selv finde den mest velegnede sendemast.

SeaWire: Ny retningsbestemt antenne, der giver hurtigt internet selv 50 sømil fra land

Nu har den danske virksomhed MiWire udviklet autoroterende retningsbestemte antenner, som de kalder for SeaWire. De giver mulighed for datatrafik over mobilnetværket helt op til 50 sømil fra kysten, fortæller Furuno i Hvidovre.

Af Troels Lykke |

Et nyt produkt på markedet, giver nu mulighed for mobildata op til 50 sømil fra nærmeste sendemast.

Mange har sikkert oplevet at opnå ustabilitet eller helt miste forbindelsen på sin mobiltelefon på søen. Sejler man kystnært er det sjældent et problem, men kommer man for langt væk fra kysten, kan det nemt opstå.

Nu har den danske virksomhed MiWire udviklet nogle særlige autoroterende retningsbestemte antenner, som de kalder for SeaWire.

De giver mulighed for datatrafik over mobilnetværket helt op til 50 sømil fra kysten. Systemet finder selv de mest velegnede sendemaster på land og kan ganske enkelt fokusere signalerne præcist i den mest ideelle retning.

Afhængig af placeringen af antennen, kan der således opnås nogle meget imponerende – og hidtil usete - rækkevidder. Hastigheden på trafikken er på højde med det vi kender fra vores mobiltelefoner, hvilket imødekommer de fleste behov både for administration og velfærd for besætningen.

Koster 12.375 kroner

SeaWire RouDem koster 12.375 kroner og er meget enkel at installere. Hertil kommer der så udgifter til et mobilt dataabonnement, som starter ved cirka 375 kroner om måneden.

Det er naturligvis ikke ren foræring, men som alternativ til Satellitkommunikation, som ofte er det eneste alternativ for eksempelvis langturssejlere, er SeaWire således meget konkurrencedygtigt, både når det kommer til datahastighed, men også hvad angår installation og drift.

SeaWire, som systemet hedder, fås i to versioner: SeaWire RouDem og SeaWire Pro, hvor førstnævnte nok er mest interessant for lystsejlere, mens SeaWire Pro henvender sig til de større fartøjer.

Sendte datatrafik 100 kilometer fra Færøerne

SeaWire forhandles af Furuno Danmark A/S i Hvidovre, hvor Henrik Nykvist Svendsen fortæller minbaad.dk, at de har oplevet meget lange rækkevidder på systemet.

Vi kan med hånden på hjertet godt garanterer 50 sømils rækkevidde, men vi oplever typisk langt bedre ydelser. På en test ved Færøerne opleve vi således for nyligt datatraffik på næsten 100 kilometer, forklarer Henrik Nykvist Svendsen.

Læs mere: Dataforbindelse til søs op til 50 sømil fra kysten (furuno.dk)

content-loader
content-loader
content-loader