Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Der er fin udsigt over vandet i det nye klubhus hos Sejlklubben Snekken. Foto: Anna Brinch

Sejlklubben Snekken i Vordingborg rev et 100 år gammelt klubhus ned og byggede et nyt og lækkert et 

Siden klubben i Vordingborg Nordhavn startede i 1920'erne, har de brugt den samme bygning, men i 2017 måtte de erkende, at det gamle klubhus ikke kunne leve op til deres drømme. De har nu bygget et nyt klubhus til 10 millioner kroner, læs om at søge fonde fx. Minbaad.dks Anna Brinch var forbi.

Af Anna Brinch |

Vores skribent Anna Brinch har været en tur forbi sejlklubben Snekken og deres nye klubhus. Hun har talt med formand Niels Mikkelsen og formand for Havne- og bygningsudvalget Flemming Larsen om projektet.

- DNA’et i en sejlklub, er at man skal kunne være sammen på tværs af aldre, fortæller Niels Mikkelsen, formand for Sejlklubben Snekken til minbaad.dk 

Det startede med behovet for at unge, gamle og dem i midten kunne mødes under samme tag - et sted hvor de kunne dyrke den fælles passion for vandet. Klubhuset havde begrænset plads og var opdelt i forskellige afdelinger.

De første skridt 

I 2017 besluttede bestyrelsen sig for at indkalde til et medlemsmøde, med det nye klubhus i tankerne. De ville først og fremmest lave en behovs- og interesseanalyse for projektet og høre medlemmernes ønsker. 

Bestyrelsen i Sejlklubben Snekken gik videre i processen og søgte midler hos LAG Sydsjælland og supplerede med det samme beløb. Efter forskellige tilbud gik de, med Ginnerup Arkitekterne i Horsens og sammen tegnede de huset, som Sejlklubben Snekken har drømt om i flere år. 

Fondansøgninger var udfordrende   

Efter tegningerne var på plads, skulle bestyrelsen i gang med fondsansøgninger. Der blev sendt tæt på 30 ansøgninger af sted, og til sidst blev det så svært, at de næsten gav op. Heldigvis vendte A.P. Møller - Mærsk A/S, tilbage med et stort bidrag og efterfølgende blev et lokalt rederi, også en bidragsyder til det nye klubhus. 

Sideløbende blev der stablet et godt samarbejde på benene med Vordingborg Kommune. De havde oprindeligt planer om en anden fornyelse på havnen, men omlagde prioriteringerne, da Sejlklubben Snekken fortalte dem om det nye klubhus. 

- Man må ikke tro, at det er nemt at søge om 5, 8 eller 10 millioner kroner. Alle ansøgninger skal skrives individuelt, og der er en lang dialog frem og tilbage med bidragsyderne, fortæller Flemming Larsen, formand for havne- og bygningsudvalget. 

For at projektet endelig kunne blive til en realitet, skulle bestyrelsen også finde en kreditforening, hvor de kunne optage et lån. Dette viste sig at blive svært, da det er svært at bygge i en forening, på grund af at der ikke er nogle løbende indtægter. DLR (Dansk Landbrugs Realkreditfond) ville som de eneste, lade foreningen låne 10-15% af det samlede budget hos dem. 

En anderledes stemme metode 

Før sejlklubben Snekken kunne gældsætte sig hos DLR, blev de nødt til at have medlemmers accept. Corona havde netop ramt Danmark og det var derfor umuligt at mødes i virkeligheden. Dette viste sig ikke at være en hindring.

Den endelige beslutning blev taget på e-mail- systemet, hvor medlemmerne kunne stemme JA eller NEJ til projektet. Her fik de en langt højere tilbagemelding, end hvad de var vant til - 160 medlemmers tilsagn ud af 180 stemmeberettigede, og kun en håndfuld sagde nej. 

- Det har været karakteristisk hele byggeriet igennem, at der ikke har været modstand. Det betyder rigtig meget, ellers gider man ikke blive ved i 6 år, fortæller Flemming Larsen, formand for havne- og bygningsudvalget. 

Et langtrukkent byggeri

Den 20. august 2021 blev det første spadestik taget, men det blev hurtigt svært igen. Havne- og Bygningsudvalget fra Sejlklubben skulle igennem mængder af tilladelser - byggetilladelser, lokalplaner, nabohøringer, myndighedsbehandlinger, brandregler, ventilation mv. 

For udover at moder natur viste sin modstand i form af vandstigninger, der resulterede i at byggepladsen var fyldt med vand flere gange om måneden. Men dette var ikke det eneste problem. 

- Vi havde så mange stop undervejs. Der var lidt bøvl med naboer, huset skulle længere mod vandkanten eller da vi opdagede at det gamle hus var bevaringsværdigt og derfor ikke måtte rives ned, fortæller Niels Mikkelsen. 

Der var mange små bump på vejen, for eksempel da man fandt frem til, at det gamle klubhus ikke måtte rives ned uden en tilladelse, da det var klassificeret som et bevaringsværdigt hus. De skulle derfor søge om tilladelse til at rive det faldefærdige klubhus ned, der heldigvis lykkedes. Dette er et af mange eksempler på de små justeringer og udfordringer, som Havne- og Bygningsudvalget skulle løse.

- Man forestiller sig ikke, hvor stort et arbejde det er at opføre et hus som dette. Vi holdt minimum et møde om ugen, fra vi startede og det gør vi stadig den dag i dag, fortæller Flemming Larsen videre. 

Under hele byggeriet var det vigtigt for Sejlklubben, at holde prisen på byggeriet, men de stigende materialepriser var en stor udfordring. De gav derfor entreprenøren mulighed for at trække tiden og samle opgaverne, så de kunne holde prisen nede. 

Det nye hus inkl. inventar endte med at løbe op i 10 millioner kroner. Der har været 5 sponsorer, som samlet har doneret godt halvdelen af beløbet, med Mærks som hovedsponsor. Sejlklubben Snekken har selv klaret restfinanceringen.

Gode råd til andre sejlklubber 

Niels og Flemming råder først og fremmest til at have medlemmernes opbakning og at man løbende holder dem opdateret. Hvis man starter et projekt op uden at orientere løbende, kan det resultere i forvirring og modstand. 

Formanden Niels pointerer at det er vigtigt at have en relation til den lokale myndighed, for ellers er det svært at bevæge sig videre i processen. Han tilføjer, at det var en smule bøvlet i starten, men som tiden gik fandt de nogle personer, som vidste det hele, uden at de skulle rundt til de forskellige myndigheder. 

Siden byggeriet af klubhuset gik i gang, er det kun blevet sværere at bygge som en forening. På trods af det, håber Niels og Flemming fra Sejlklubben Snekken, at andre sejlklubber i Danmark vil tage inspiration af dem. 

Se klubhuset her: 

Læs mere om Sejlklubben Snekken her  
content-loader
content-loader
content-loader