Signe på Bahamas: Det bedste sted at sejle i Caribien - som at ligge for anker i en swimmingpool

I min optik er Bahamas uden sammenligning det bedste sted at sejle i Caribien, og man kan sagtens bruge en hel vintersæson eller to alene på at sejle blandt de 600 små og større øer, der udgør Bahamas. Bahamas er en meget populær destination blandt amerikanske sejlere, og vi ser også næsten kun amerikanske og canadiske både, når vi sejler rundt.

Den korte afstand til USA er selvfølgelig en del af forklaringen, men øerne ligger måske også lidt af vejen for europæiske sejlere, der enten er på et Atlantic Circuit, eller har deres både i det sydlige Caribien om sommeren. Men jeg synes selvfølgelig, de går glip af det bedste. 

The Out Islands

De mest populære øgrupper i Bahamas er Exumas og Abacos, og det er ikke uden grund, men da vi denne gang kom fra syd, var det oplagt for os at sejle til de mere syd- og østliggende øer, hvor vi ikke har været tidligere. Øerne kaldes The Out Islands, sandsynligvis pga. deres beliggenhed, men navnet synes også at understrege, at man er lidt mere isoleret.

Øerne er ikke lige så besøgte som nogle af de andre øer og øgrupper, men det betyder ikke, at man ikke også her kan opleve lidt af det bedste, Bahamas har at byde på.

For anker i en swimmingpool

Vandet er generelt ret klart i hele Bahamas, men nogle steder er det helt utroligt. Amerikanere siger, at vandet er gin-klart, og det var det bl.a. ved øen Little San Salvador. Det var virkelig som at ligge for anker i en stor swimmingpool! Øen er ejet af et krydstogt-firma, men da vi ankom sidst på dagen, var vi helt alene i ankerbugten.

Inde på stranden løb et par gøende hunde rundt, så vi turde ikke at gå i land, selvom de nu ikke så specielt bidske ud. Næste morgen var hundene væk, og om formiddagen ankom et stort krydstogtskib, som lagde sig for anker uden for bugten.

1500 mennesker blev herefter sejlet ind til øen, hvor de kunne nyde stranden, spise og drikke, kysse rokker og ride på hesteryg. Vi svømmede i land i forventningen om, at vi kunne få en frokost, men al betaling foregik med et krydstogt-kreditkort, så vi gik bare rundt på øen og følte os lidt som nogle party crashers. Klokken 16 havde vi dog det hele for os selv igen.

Det lave hav

Da Columbus i 1492 ankom til Bahamas, beskrev han øerne, som øer af "baja mar", lavt hav, og der er også mange steder i Bahamas, hvor det betaler sig at have en lav køl. Vi plejer at være nogenlunde godt kørende med vores 1,5 meter køl, men det betyder ikke, at vi ikke er gået på grund flere gange... måske også fordi vi nogle gange tager nogle chancer:

Mon ikke vi kan komme igennem her? Heldigvis er der ofte sandbund, så skaden er ikke så stor med en langkølet båd. Når der ikke er sandbund, er det dog mindre sjovt - som da vi ville skære et hjørne af ved en ø nord for Cat Island. 

Eyeball Navigation

Det er ikke usædvanligt at gøre brug af Eyeball Navigation, når man sejler i Bahamas, da nogle områder på søkortene ikke har dybdeangivelser. Om vandet er blåt, grønt, gult, brunt eller hvidt angiver dybden, men for at lykkes med denne form for navigation, er solen en vigtig faktor.

Er det overskyet, eller hvis solen står lavt på himlen, er det næsten umuligt at vurdere, hvor dybt der er. Jeg er ret dårlig til det uanset forholdene, så det er altid Henrik, der står i stævnen og peger os uden om de lave områder. Denne dag var vi dog i tidsnød, da vi gerne ville nå frem til en ankerplads, inden det blev mørkt.

Solen stod lavt, og vi havde fuld gas på motoren - og så ramte vi selvfølgelig bunden, hvilket denne gang ikke var en blød sandbund, men sand over sten. Jeg fik ikke standset motoren med det samme, så vi hoppede først henover bunden den ene vej og dernæst tilbage igen.

Det var virkelig ikke en rar følelse at hoppe henover sten! Vi kom heldigvis relativt hurtigt fri og sejlede derefter en stor bue uden om øen - glade for i dette tilfælde ikke at have en finnekøl.

Eluthera

Vores sidste stop, inden vi igen sejler til kendt territorium, er Eluthera, som også er en populær destination blandt sejlere og turister - også nogle af dem med lidt flere penge end gennemsnittet. De mest populære steder ligger dog mod nord og øst, hvor vi ikke kommer denne gang, men det er stadig tydeligt, at Eluthera tiltrækker et mere high-end klientel end de sydligere øer.

Bl.a. lå der i byen Colebrook Town ved Governor's Harbour både et Sotherby's og et Christie's kontor, begge kendt for at sælge dyre ejendomme. Det havde vi nu ikke så meget at bruge til, men til gengæld fandt vi en rigtig isbutik med god, hjemmelavet is, hvilket man ikke ser så tit. Det var en god dag! 

Cabin Fever light

Nu lægger vi dog Eluthera bag os og sejler mod Abacos, der er den nordligste øgruppe i Bahamas. Her vil vi nyde det sidste af sæsonen og vente på et vejrvindue, der kan tage os det sidste stykke til Chesapeake Bay. Selvom Bahamas er et vidunderligt sted, er vi også begyndt at se frem til vores ophold i USA efter de mange stille uger i The Out Islands og på vestsiden af Eluthera.

Jeg læste for nylig i en cruisingbog om tilstanden cabin fever, som kan opstå, hvis man fx i flere dage ligger blæst inde på en ankerplads. En af symptomerne ved cabin fever er bl.a. trusler om skilsmisse og salg af båd. Her skinner solen heldigvis, og vi nyder de gode oplevelser i land - men vi er begge ved at være klar til lidt luftforandring.

- Signe

bahamas.com/islands