Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Erhvervsmanden Stig Wittrup fra Snaptun i Østjylland kom sidst i mål og har dermed fået mest for startpengene. Foto: GRDR

Solo-sejler Stig Wittrup i Moody 45 lukker Garmin Rund Denmark Race Offshore efter 9 døgn og 6 timer

Det blev Snaptun-sejler Stig Wittrup i sin Moody 45 Cassiopeia, der lukkede og slukkede årets udgave af Garmin Round Denmark Race fra Esbjerg til Aarhus. Det skete, da han krydsede mållinjen lørdag den 12. august klokken 22:01 efter 9 døgn og knap 6 timer. 

Af Troels Lykke |

Alle både er i mål og Gamin Round Denmark Race 2023 er dermed slut. Kun ORC-resultaterne mangler. De forventes offentliggjort senere. 

Det blev den erfarne solo-sejler Stig Wittrup i sin Moody 45 Cassiopeia, der lukkede og slukkede årets udgave af Garmin Round Denmark Race. Det skete, da han krydsede mållinjen i Aarhus lørdag 12 . august klokken 22:01 efter 9 døgn og knap 6 timer. 

Vi fangende Stig Wittrup i går ved 17.30-tiden, hvor han fortalte, at hans forventede ankomst i Aarhus ville være cirka 19:40, fortæller Morten Brandt fra sejladsen.

To ekstra timer - vinden døde

På dette tidspunkt havde han under 10 sømil tilbage og vindprognoserne så pålidelige ud med vind ikke under 4 m/sek. Men sådan gik det ikke. Et regnvejr med efterfølgende vakuum lage et par ekstra timer til sluttiden. 

I Aarhus blev Stig Wittrup mødt af familie og venner og af repræsentanter fra Garmin Round Denmark Race, der kunne lykønske og overrække et marine-smartwatch Quatic 7 fra hovedsponsoren Garmin for hans præstation som hurtigste solosejler på offshore banen.

Tidligere på dagen var den næstsidste båd Midas med skipper Torben Herslund også på offshore banen gået over mållinjen klokken 14:03.

ORC Club resultaterne

Eneste tilbageværende mellemregning er kåringen af overalt vinderne beregnet ud fra ORC Club-reglen. Her skal sejladsledelsen have trukket det tvungne stop-over i Helsingør fra sejltiderne samt singlehandsejlernes, hviletider i forhold til sikkerhedsreglen TRR 44/8. Også overalt vinderne modtager et Quatic 7 sejler smartwatch fra Garmin. 

www.facebook.com/Rounddenmarkrace

YouTube-interview med Wittrup

Fik du ikke set interviewet med Stig Wittrup fra hans båd optaget i går lørdag den 12, da han netop var kommet inden for 15 sømil-linjen har du interviewet her:

content-loader
content-loader
content-loader