Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der er fuld gang i produktionen, og går du med en sejlmagerdrøm i maven, eller har du allerede erfaring på området, så tøv ikke med at kontakte Elvstrøm Sails. PR-foto

Elvstrøm Sails mangler folk til salgskontoret og produktionen

Elvstrøm Sails har god fart på salget, og der er rigtig travlt i hovedkvarteret i Aabenraa. Elvstrøm Sails mangler derfor forstærkninger og er i øjeblikket på jagt efter en ny Key Account Manager til salgskontoret. Der mangler også en mand/kvinde i produktionen.

Af Troels Lykke |

Profilen, som Elvstrøm Sails leder efter, er én, som brænder for sejlads og har en god forståelse for det tekniske.

Det er samtidigt også en person, som gerne har erfaring med internationalt salg og er frisk på at træde ind i en særdeles passioneret og international verden af sejlere under ét af Europas førende brands, fortæller Elvstrøm Sails til bådpressen.

Europæiske bådværfter giver travlhed

Det er blandt andet en stor interesse fra de europæiske værfter, som har givet ekstra travlhed hos Elvstrøm Sails, og der er derfor et spændende job med en interessant, europæisk funderet kundeportefølje ledigt til den rette kandidat.

Sideløbende er der også jobs at få hos Elvstrøm Sails i produktionen på sejlloftet i Aabenraa. Der er fuld gang i produktionen, og går du med en sejlmagerdrøm i maven, eller har du allerede erfaring på området, så tøv ikke med at kontakte Elvstrøm Sails.

Du finder begge jobmuligheder  her: elvstromsails.com/da/info/sejlmager

content-loader
content-loader
content-loader