Mand sad fast under båd i Hou og druknede
En mand fra Tyskland har mistet livet i en drukneulykke, efter at han sad fast under en båd søndag aften.
Af Troels Lykke |
En tysk mand er omkommet som følge af en drukneulykke i Hou i Nordjylland, ud til Kattegat.
Det oplyser Rene Kortegaard Jensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Politiet fik klokken 17.50 en anmeldelse om, at en mand sad fast under en båd.
- Beredskabet kommer frem og får ham op. Der har han hjertestop. De går i gang med at give førstehjælp. Da vi kommer frem, har de ikke liv i ham, men de har maskiner på ham, lyder det, skriver TV 2
På hospitalet blev han erklæret død.
Kilde. TV 2

