Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De fem skippere er klar i IMOCA 60erne. Fra venstre: Boris Herman - Team Melicia, Kevin Escoffier - Team Holclm - PRB, Benjamin Dutreaux - Guyot Enviroment, Paul Meihat - Biotherm og Charlie Enright - 11th Hour Racing. Fotos: Troels Lykke
Kapsejlads
Der var mange til pressemødet lørdag i Alicante.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Det tyske hold har ståhøjde i deres cockpit, det er ikke alle holdene der har det.
Kapsejlads
Kapsejlads

Fem IMOCA 60ere sejler i dag søndag 1.900 sømil mod Cap Verde på 1. etape

Og seks VO 65ere følger med som det tynde øl, på få etaper, men flere af de seks skippere tror på at de når først til Cap Verde, foran IMOCA 60erne, kom frem på pressemøde i Alicante, hvor vi var med. IMOCA-bådene er mere skrøbelige end VO 65erne.

 

Af Troels Lykke |

Det er i dag søndag 15. januar 2023 at starten går i legendariske The Ocean Race, der startede for 50 år siden, hvor det hed Whitbread Round The World Race og i den forrige gik den under Volvo Ocean Race.

Volvo er faktisk sponsor for jordomsejlingen, men det er 11th Hour Racing, der er hovedsponsor.

Det er da også 11th Hour Racing, der har sin base liggende helt tæt på de fem IMOCA 60ere, der sejler klokken 16 i dag mod Kap Verde, der ligger udfor Afrikas kyst, 1900 sømil fra Alicante, hvor der i dag er mellemluft, 20 graders varme og sydlig vind. 

Men først starter seks VO 65erne klokken 14. De er med som det tynde øl. De seks VO65 sejler kun tre etaper, Alicante-Kap Verde, inden de holder en lang pause og genoptager kapsejladsen og deltager i etaperne Aarhus-Haag og Haag-Genova.

Da der var pressemøde, med over 100 journalister, måtte minbaad.dks udsendte, som den eneste, stille et spørgsmål til de seks skippere. Ingen gad ellers at høre på dem. Lidt dårlig stil.

Men jeg spurgte om de kom først til Kap Verde, det gav en del morskab, for folk mener at IMOCA-bådene er hurtigere. Men en håndsoprækning blandt V0 65-skipperne viste at de mener at VO 65erne kommer først til Kap Verde.

- Det bliver en uofficiel, men ikke uvigtig konkurrence, sagde en smilende Nigel, kommentator fra The Ocean Race, ham kan du i iøvrigt høre på Eurosport, der i dag sender fra starten i Alicante.

Bekking: Dyr refit dræbte VO 65ernes jordomsejling

Man havde ikke økonomi til at tage hele vejen rundt. Bouwe Bekking, der sejler med som vagtkaptajn på den polske båd Team Ja Jo, forklarer til minbaad.dk og han tror ikke på den officielle historie om at det var et forsikringsspørgsmål, der ødelagde jordomsejlingen.

- Jeg tror, at den egentlige årsag (At VO 65erne ikke tager jorden rundt, red.) var den nødvendige refit, som gjorde det vanvittigt dyrt for holdene. Selvfølgelig er nogle kontroller gode, men det dræbte klassen. Nogle leverandører tredoblede deres priser, North sails den eneste billigere end i sidste løb, og så har nogle leverandører meget travlt, med super lange leveringstider.

Vi kan supplere med at det er dyrt for de fem IMOCA-hold, når de skal sende deres containere rundt og flyve landfolk frem bl.a. til Cape Town, Itaij, Newport, Aarhus, Haag og Genova. The Ocean Race slutter i Genova i månedsskiftet juni-juli

Bekking: Håber IMOCA 60ere kommer jorden rundt

Bouwe Bekking, en af verdens mest erfarne jordomsejlere, siger om IMOCA 60ernes tur.

- Jeg krydser fingre for at Imocaerne kommer rundt i ét stykke, at sejle med en besætning (på 5, red.) er anderledes end med kun en person, forklarer Bouwe Bekking, der bor i Danmark og prof-sejler til daglig.

En udfordring for disse, især på den lange 3. etape fra Cape Town i Sydafrika til Itaij i Brasilien, som let kan tage 40 dage. Her er det ekstra vigtigt at beholde masten, når der er flere tusinde sømil til land.

Flere af skipperne har sejlet i solo Vendee Globe, men ingen har erfaring med at sejle med et hold på fire og her kan man presse bådene mere, når der er flere om bord, men det kan blive farligt.

Kevin Escoffier - måske skarpeste IMOCA 60-skipper

Den upolerede, venlige tidligere Vendeé Globe-skipper Kevin Escoffier, som minbaad.dk mødte her til morgen, er skipper for et schweizisk hold, Team Holcom - PRB. Han regner med at turen mod Kap Verde bliver hård i om et døgns tid.

- Der kommer koldfronter og vi kan vente op til over 38 knobs vind, men vi er klar. Det der bliver afgørende er om vi presser båden for meget, vi vil for alt undgå skader på båden, siger Kevin Escoffier, der smiler, en mand med overskud og meget erfaring

Kevin Escoffier er også tidligere vinder af Volvo Ocean Race før og kan sagtens vinde igen. Hans IMOCA 60er har et meget lav ståhøjde, Kevin Escoffier er da heller ikke særlig høj. Fredag var vi om bord i båden og der er maks 170 centimeters højde i det overdækkede cockpit. Båden er mere aerodynamisk en Boris Hermanns båd, der har fuld ståhøjde i cockpittet.

Se de fem hold præsenteret her kort på YouTube

Charlie Enright, skipper på  11hour Racing Hour RacingTeam har forberedt sig i IMOCA i tre år.

- Bådenes holdbarhed bliver afgørende, sagde Enright, der tror på at der vil være 10 IMOCA 60ere med i næste The Ocean Race. 

- Der vil være mange af de 40 Vendee Globe sejlere der vil følge The Ocean Race nøje, sagde amerikanske Enright, der har 30 mand i sin organisation, mens Boris Hermanns er den største med over 40 ansatte.

Konkurrenten Paul Meilhat, en erfaren IMOCA-sejler i "Biotherm", tør ikke spå om, hvem der vinder, men forventer store op- og nedture for alle undervejs. Holdet har dog et stort problem inden start. Båden er for nylig blevet forstærket med epoxy som formentlig ikke er helt hærdet ved starten i dag. Samtidig har holdet ikke sejlet meget sammen, men dem der er om bord er i verdensklasse. Hold godt øje med Paul Meilhat.

Følg starten live her:  IMOCA pre-race show starter 15.30 CETLeg 1 of The Ocean Race klokken 16.00 CET LIVE on Eurosport 1.

Kan også ses på Eurosport Digital, theoceanrace.com

Følge også bådene her:

Facebook
Instagram
Twitter
YouTube
TikTok

content-loader
content-loader
content-loader