Gå til hoved-indhold
Småbåde
Småbåde

Targa 32 AD Coupe har masser af muskler, men også plads til hygge - få en rundvisning

Targa 32eren er en offroader til søs. Skroget er ultra stærkt og det banker ikke i bølgerne. Targa er finsk kvalitet. Det koster da også pænt meget for båden, der fuldt udrustet koster fra 3,9 mio. kroner. Motorbaadsnyt.dk får en rundvisning af Kasper Reese.

Af Troels Lykke |

Targa 32 AD Coupe er ikke den billigste 32 fods på markedet, men båden er bygget i højste kvalitet hele vejen igennem.

I prisen på de 3,9 mio. kroner har båden også instrumenter, bovpropel, joystick-styring inde og ude og automatisk trimning med Humpree og meget andet. En båd med fire sovepladser.

Targa 32 i den størrelse er i den grad sejlglæde og praktisk sejlads. Den er især god at gå på ude i siderne. Der er gjort plads til det, mere end store sovekahytter.

På toppen er der plads til at placere cykler eller et SUP-bræt men der er også et soltag, der kan åbnes.

- Targa 32 er opgraderet med en agterdør agter og der er nu plads til SUP på toppen af båden. Man forsøger også at gøre båden attraktiv for de unge og aktive, siger Kasper Reese fra Reese Marin i Aabenraa.

Når der lukkes op for de to 320 hk Volvo Penta-motorer kan båden sejle 42,5 knob.

content-loader
content-loader
content-loader