Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det københavnske arkitektfirma Werk, det internationalt anerkendte arkitektfirma Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen, har skabt dette fantastiske byggeri på Esbjerg Havneø - Maritimt Center. PR-illustration
Kort Nyt

Lanternen ved Esbjerg Strand Lystbådehavn klar til indvielse - må bruges af gæstesejlere

Det nye imponerende maritime center Lanternen i Esbjerg, der har været undervejs i flere år, er nu klar til officiel indvielse 21. januar og bliver et nyt vartegn for Esbjerg kommune og det maritime liv.

Af Jesper Elle |

Bygningen er startskuddet for Esbjergs nye spændende bydel Esbjerg Strand, men allerede nu overgår den store ovale bygning alt andet, når man ankommer til lystbådehavnen.

”Det Maritime Center overstråler naturligvis alt andet, når man ankommer til lystbådehavnen, for indtil videre er ikke så meget andet endnu. Men det kommer, siger havnemester Frank J Pedersen fra Esbjerg Søsport til Marinaguide.

Overraskende hul

Noget af det mest overraskende ved bygningen er, at der et hul i taget.

Det var nødvendigt at tilføre konstruktionen, for ikke at overskride byggeprocenten.

”Hullet giver et højt kig til himlen og fører lys ind og tillader samtidig at regnvand og mågeklatter finder vej til de store fællesområder,” fortæller Frank J Petersen.

Aktiviteter samles

Esbjerg Søsport har aldrig haft andet end et skur på havnen til sine klubaktiviteter, men nu er alle samlet i Lanternen.

Foreningen har fået flotte klublokaler i bygningen, med baderum, vaskemaskine, køkken og opholdsstue, som må benyttes både af medlemmer og gæstesejlere. Alt er styret af brikker til adgangskontrol.

Lanternen giver desuden rum til dykkerne, roklubben, havneskolen og vinterbaderne, der alle får plads til deres aktiviteter og kan få glæde af både festlokaler, motionsrum, værksteder, lokaler til robåde og ikke mindst fællesområder, hvor alle de maritime interesser kan mødes i samme hus.  

content-loader
content-loader
content-loader