Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
En disk blev dyr for Rindom ved EM 2023. Foto: Thom Touw Photography

Rindom slutter på 5. plads ved EM i ILCA 6 efter straf der betød en tung 45. plads

Desværre blev det ikke til metal i denne omgang for Anne-Marie Rindom ved EM i Andora, Italien. Hun sluttede på en 45. plads efter en post ræs-straf og måtte rykke ned til en samlet 5. plads. Johan Schubert tog 43. plads hos mændene.

Af Troels Lykke |

Ingen danske medaljer i Andora, fortæller Dansk Sejlunion på facebook.

OL-guldvinderen Anne Marie Rindom, der til dagligt bor i Aarhus, men sejler for Horsens Sejlklub, begyndte ellers fredagen stærkt og sejlede sig op på 2. pladsen inden sidste sejlads.

Desværre blev den afsluttende sejlads svær, og hun sluttede på en 45. plads efter en post ræs-straf og måtte rykke ned til en samlet 5. plads.

Anna Munch fra Kaløvig sluttede på en 18. plads.

To sejlere i top 20

Sådan er elitesport også engang imellem, især når feltet er så stærkt, som det er her.

- Vi tager dog stadig rigtig mange gode ting med fra dette stævne. Vi har to sejlere i top 20 i ILCA 6 og to sejlere i guldfeltet i ILCA 7, lyder det optimistisk fra Dansk Sejlunion.

Nu gælder det inden længe det årlige Palma-stævne, og ude i horisonten venter et yderst vigtigt VM i Haag, der også er nationskvalifikation til OL.

Danske slutresultater:

Anne-Marie Rindom, nr. 5

Anna Munch, nr. 18

Johan Schubert, nr. 43 i guldfeltet

Nikolaj Borch, nr. 60 i guldfeltet

Kenneth Frederiksen, nr. 50 i sølvfeltet

Andreas Krabbe, nr. 3 i bronzefeltet

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader