Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Lemvig-fiskeren var sandsynligvis i gang færd med at trække garn ind, da han faldt overbord. Foto: Den Maritime Havarikommission

Fisker fra Thyborøn faldt overbord i Nordsøen - fundet i vandet efter 12 dage med arbejdstøj på

Redningstjenesten JRCC udførte en beregning af, hvor lang tid skibet havde drevet og vurderede, at skibet havde drevet i 40-42 timer uden personer ombord. Men i maj var der kun 11 grader i vandet og man ville kun kunne overleve 17 timer i vandet. Den Maritime Havarikommission konkluderer nu.

Af Troels Lykke |

Mandag morgen den 29. maj skulle fiskeren efter planen være vendt tilbage til Thyborøn og familien.  Men klokken 11 var kutteren stadig ikke i havn.

Det fik en bekymret fiskerkollega til at tilkalde redningsenheden JRCC (Joint Rescue and Coordination Center), og kort efter gjorde de pårørende til fiskeren det samme, da de ikke kunne forstå, hvor han blev af.  Det fremgår af Den Maritime Havarikommissions rapport om hændelsesforløbet. 

Men vandet var i maj stadig forårskoldt, og muligheden for at overleve i det 11 grader kolde vand er anslået til højst 17 timer. Derfor mente redningstjenesten, at fiskeren med al sandsynlighed allerede var død, skriver TV MidtVest

12 dage senere blev liget fundet i tysk farvand ud for øen Sylt.

Kommissionen konkluderer, at Havkatten sænkede farten, mens garnhaleren på skibet flere gange blev aktiveret og deaktiveret.  

Faldt over bord - trinbræt kan være nøglen

Fiskeren var ved at hale torskegarnet op på kutteren lørdag eftermiddag. 

Til det brugte han ofte et trinbræt på dækket for at få overblik over garnet og for at kunne nå manøvrehåndtagene på fiskegarnet. 

Havarikommissionen har ikke kunnet konkludere præcis, hvad fiskeren var i færd med, da han faldt over bord, men peger på, at trinbrættet kan være nøglen. 

- Højden fra trinbrættet til lønningen muliggjorde, at fiskeskipperen kunne falde over bord, hvis han sad fast i grejerne, mistede fodfæstet eller fik overbalance, står der i rapporten. 

- Det skal her tages i betragtning, at fiskeskipperen ikke var iført redningsmidler, og skibets fribord og lønningshøjde ikke muliggjorde, at han kunne komme om bord fra havet. 

Kilde. TV MidtVest

content-loader
content-loader
content-loader