Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Bluebay Marine i Silkeborg mærker ikke til høje renter - ligger 28 procent over budget for 2023

- Der er ingen tvivl om at tingene ikke er som 2021 og 2022, men det var jo unormale tider i branchen, siger Dan Løwe Christiansen, som mener at de har succes i år bl.a. pga. høj service og marketing.

Af Troels Lykke |

Bluebay Marine i Silkeborg mærker ikke til høje renter og tilbageholdenhed hos kunderne for firmaet ligger lige nu 28 procent over budget for 2023.

Og det sker selvom der klages i krogene hos flere bådforhandlere i Danmark, har motorbaadsnyt.dk erfaret. Det er blevet hverdag igen. Tiderne er ikke som under corona for at par år siden, hvor der virkelig blev solgt igennem, da danskerne ikke kunne komme ud at rejse, så i stedet købte de en campingvogn eller en båd.

Direktør for Bluebay Marine i Silkeborg, Dan Løwe Christiansen, siger til motorbaadsnyt.dk.

- Jo, det går faktisk godt, vi sælger godt, også i år, men Når det så er sagt, så er det i min optik ikke alle i branchen der følger de trends der er i markedet og blot forsætter ud af det samme spor de altid har kørt og det vil unægtelig gøre at nogle kunder søger de muligheder der er andre steder. Vi ligger 28 procent over vores budget, og det skyldes i min optik at vi forsøger at fange nye trends i markedet og har succes med det.

Kunder vil have mere service

Kunder kræver mere service i dag, mener chefen i Silkeborg.

- Kunderne, som i mange andre brancher – begynder at forlange mere service af de forskellige værksteder og forhandler, og det stiller større og større krav til at kunne betjene kunderne hurtigt og professionelt. Det betyder i min optik at mange kunder skifter værksted og forhandler i håb om at få en mere professionel kontakt til deres serviceværksted og forhandler.

Marketing og synlighed

Han mener også at marketing er vigtig for at være synlig.

- I forhold til eksempelvis it-systemer, så er det også min opfattelse at branchen er lidt bagefter andre brancher og de forhandlere som investerer i nye mere effektive it-systemer og crm-systemer også er de forhandlere der trækker kunder til – og omvendt for dem der ikke investerer i disse systemer. Så spørgsmålet er vel hvem tror på fremtiden og hvem tør investerer i den? Vi gør, derfor har vi succes, der er min forklaring, siger Dan Løwe Christiansen med et smil.

Solgt kæmpe Galeon-både

Bluebay Marine har de seneste uger solgt en Galeon 430 på 48 fod og en ny 51 fods Galeon til levering i 2025 med alt tænkeligt udstyr – det er en sag til ca. 10 millioner.

Foruden har man solgt en Coaster 600 BR, Corsiva 650 Tender, Nordkapp 720 – ligger fra ca. 250.000 til 700.000, samt fire brugte både i klassen 250-450.000,- Vi har også solgt en Jeanneau 695 og en lille Nordhval SC5 på det seneste.

Vi har flere tilbud ude end samme periode sidste år, men jeg ved også vi er endnu mere på ”beatet” med vores annoncering og nye tiltag. Herunder www.delebåd.dk, siger Dan Løwe Christiansen.

content-loader
content-loader
content-loader