Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
SailGP-feltet ses her i Saronto. Foto: Felix Diemer for SailGP

Ainslie snuppede sejren i Saranto mens det danske SailGP-hold sluttede på 7. plads

Mangel på vind satte en stopper for det danske SailGP-holds håb om en sejr i Italien, hvor Emirates Great Britain SailGP Team vandt i Rockwool Italy Sail Grand Prix. Danskerne havde en sløj søndag med bundplaceringer i helt let luft, de lå ellers på en 4. plads efter lørdagens ræs.

Af Troels Lykke |

Efter en hæsblæsende førstedag, hvor der blev målt de hurtigste hastigheder i SailGP sæson 4, og en mindeværdig løbssejr til værterne, startede danskerne søndagen ud på fjerdepladsen. Det var kun tre point fra førstepladsen.

Men i frustrerende let vind på andendagen var de ni hold uden foilingmuligheder, og danskerne røg ud af finalen med to niendepladser. Se video-opsummering søndag

Sehested: Utroligt frustrerende

"Det er utroligt frustrerende. Der er ikke meget, man kan sige om i dag. Vi sejlede ikke godt og havde ikke heldet med os, men vi er nødt til at sluge den og komme videre. Vi har en chance for at rette op på tingene om to uger i Cádiz. Det har som helhed været en fantastisk event for Rockwool med hundredvis af gæster, der hepper på os. Vi kan ikke takke dem nok for deres støtte. Vi er kede af, at vi ikke kunne levere en mere mindeværdig anden løbsdag for dem", siger Nicolai Sehested, skipper for det danske SailGP-hold i en pressemeddelelse.

Rockwool Italy Sail Grand Prix var første gang, feltet var tilbage i Italien siden besøget i Taranto i sæson 2. De lokale dukkede op i tusindvis langs havmuren og tribunen for at få et glimt af flåden i fuld udfoldelse.

Ben Ainslies' Emirates Storbritannien-hold havde greb om konkurrencen og vandt både fleetsejladsen og dagens finale. Resultatet betyder, at det danske hold faldt en plads tilbage på den samlede rangliste.

"Det er en lang sæson, og vores fokus er at holde ved. Det gælder især med de europæiske events fordelt over bare seks uger. Det er et vigtigt tidspunkt, da det kan blive knald eller fald for sæsonen. Vi er nødt til at samle os selv hurtigt op og komme videre for at holde os i topplaceringerne", fastslår Nicolai Sehested.

Ti meter vægmaleri i centrum af Taranto

Udover kapsejladsen markerede arrangementet en uge med formålsdrevne aktiviteter, der var arrangeret af Rockwool og holdets partner One Ocean Foundation, som i den italienske uge endvidere var i samarbejde med Comune di Taranto.

Nogle af de største aktiviteter har været et ti meter stort vægmaleri i centrum af Taranto, der fejrer SailGPs banebrydende Impact-initiativer, en fotoudstilling med temaet havsundhed ved siden af La Rotonda del Lungomare og et lokalt skoleprogram, der har været besøgt af mere end 400 lokale unge, der har prøvet SailGPs Inspire-program med havvidenskabelige uddannelsessessioner.

"Jeg synes, at den lokale påvirkning fra Rockwool og vores partnere har været enorm, og det har sat barren for, hvad sportshold og vores partnere kan levere som en del af disse arrangementer. Man bliver virkelig stolt at være en del af noget meget større end bare at sejle om kap, og jeg ved, at aftrykket fra denne event vil leve videre i fremtiden", fastslår Nicolai Sehested.

ROCKWOOL Italy Sail Grand Prix – Resultat

  1. Great Britain SailGP Team
  2. Australia SailGP Team
  3. United States SailGP Team
  4. France SailGP Team
  5. Canada SailGP Team
  6. Spain SailGP Team
  7. Denmark SailGP Team
  8. Switzerland SailGP Team
  9. Canada SailGP Team

SailGP Season 4 – Rangliste

  1. Australia SailGP Team – 35 pts
  2. Spain SailGP Team – 29 pts
  3. Emirates GBR – 29 pts
  4. Rockwool DEN – 27 pts
  5. New Zealand SailGP Team – 23 pts
  6. United States SailGP Team – 22 pts
  7. France SailGP Team – 20 pts
  8. Canada SailGP Team – 18 pts
  9. Switzerland SailGP Team – 10 pts
  10. Germany SailGP Team – 6 pts

www.sailgp.com

content-loader
content-loader
content-loader