Sponsor-artikel: Sikkerhed til søs er en nødvendighed, ikke en mulighed
Sørg for at du har de påkrævede uddannelser og certifikater, som din båd kræver. Har du ikke det, findes der mange forskellige sejlerkurser, som giver dig den fundamentale viden. Du kan bl.a. tage sejlerkurser hos Sejlgo.
Sponsoreret artikel:
Ved at være omhyggelig med planlægningen kan både du og dine medpassagerer føle jer trygge, når I stævner ud.
Uanset om du er en erfaren sejler eller nybegynder, er det vigtigt at være opmærksom på de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre den mest behagelige sejltur. Havet udgør et betydelig omfang, og der opstår utallige uventede situationer, uanset hvor godt du måtte være forberedt.
Som skipper på et fritidsfartøj har du ansvaret for sikkerheden ombord, kommunikationen, den generelle lovgivning og selvfølgelig det gode humør blandt besætningen.
Sørg for at du har de påkrævede uddannelser og certifikater, som din båd kræver. Har du ikke det, findes der mange forskellige sejlerkurser, som giver dig den fundamentale viden.
Du kan bl.a. tage sejlerkurser hos Sejlgo.
I denne artikel dykker vi ned i:
- De vigtigste aspekter af søsikkerhed
- De rette uddannelser og certificeringer
- Tjekliste over nødvendige ting ombord
- Hvad gør du hvis der sker et uheld?
- Hvem skal man kontakte hvis der opstår et uheld på vandet?
- Anbefalinger til gode links når du sejler
De vigtigste aspekter af søsikkerhed
Havet er både smukt og farligt, og det bør behandles med respekt. Sikkerhed til søs er derfor mere end bare en god idé - det er en nødvendighed. Ingen ønsker at blive fanget i en farlig situation ude på åbent hav eller for den sags skyld langs kysten. Uanset om du skulle ende i en sådan situation eller ej, skal du altid have styr på dit grundlæggende sikkerhedsudstyr.
Først og fremmest skal du sørge for at overholde loven, og dermed have en CE-godkendt redningsvest med til alle ombord. Dernæst skal du have redningskrans, brandslukker, nødsignal udstyr og en førstehjælpskasse med. For at kunne håndtere de eventuelt uforudsete situationer, der kan opstå, er dette det mindste krav for dit sikkerhedsudstyr.
Her er nogle nyttige retningslinjer, som du bør følge, inden du sejler afsted:
- Tjek vejrudsigten - Vær særlig opmærksom på vindretningen, hvordan det påvirker strømmen og hvordan vejret bliver undervejs på sejlturen
- Undersøg området - Sæt dig ind i søkortene for de områder, du har tænkt dig at sejle rundt i og skab dig et overblik over eventuelle farezoner
- Undersøg anker- og havnebøjer - Hvis du overvejer en lidt længere sejltur, hvor det kræver overnatning på vandet, kan det være en god ide at tjekke op på hvilke ankerbøjer, du sejler forbi på din rute. Her kan du smide anker for natten og sejler videre dagen efter.
- Orienter én person på land - Fortæl hvornår du sejler, forventer at være hjemme igen og hvor du har tænkt dig at sejle hen. Hvis uheldet skulle være ude, kan den orienterende person reagere, såfremt du ikke er kommet i havn indenfor det oplyste tidspunkt.
Kan du forberede dig yderligere?
Ja, gå din båd efter og sørg for at vedligeholde den. En veldrevet båd er en sikker båd. Hvis du regelmæssigt vedligeholder din båd, og løbende reparerer skader, vil du automatisk være mere tryg ved båden. Ved at kende eventuelle bristepunkter på din båd har du langt større chance for at fikse eventuelle løbende skader - også på åbent vand.
Tjek altid din båd for eventuelle tekniske problemer eller skader før afsejling. Sørg for, motoren fungerer korrekt, der er nok brændstof til turen eller næsten havn og sørg for at alle vitale systemer ombord er i god stand.
Er det først på sæsonen? Hent en bådklargøring liste her
Hav de rette uddannelser og certificeringer
For at forbedre din sejlads og styrke din viden inden for sikkerhed til søs, skal du have de relevante uddannelser og certificeringer. Der findes et hav af sejlerskoler, aftenskoler og foreninger som tilbyder disse uddannelser. Det vigtigste er at du finder en udbyder der er fordelagtig for dig rent geografisk, men læs også gerne anmeldelser fra tidligere kursister.
I sidste ende er den rette sejleruddannelse afgørende for at du kan håndtere uforudsete situationer, bevare roen og træffe de rigtige beslutninger i pressede øjeblikke.
Det er vigtigt at huske, at sejleruddannelse ikke er en engangsforeteelse. Det anbefales at opdatere ens viden og færdigheder løbende gennem kurser, workshops og øvelser.
Hos Sejlgo kan du uddanne dig i speedbåd, duelighed, vandscooter og tage vhf-kurser både fysisk og online.
Tjekliste over nødvendige ting ombord
- Redningsveste
- Livliner - i tilfælde af dårligt vejr
- Nødraketter
- VHF-radio
- Førstehjælpskasse
- Brandslukker
- Lysudstyr såsom lanterne
- Aktuelle søkort
- GPS
- Kompas
- Redningskrans
- Fuldt opladet mobiltelefon
- Vandtætte tasker / beholdere
- Vand, mad og generel forplejning
- Tøj efter vejrforholdene
Hvad gør du hvis der sker et uheld?
Hvis uheldet er ude på vandet, kan du læse her hvad du skal gøre. Uheldet kan omfatte alt fra kollision med et andet fartøj eller en genstand til maskinproblemer, dårligt vejr eller mand over bord-situationer.
Først og fremmest skal du altid forblive rolig, så du kan træffe de rigtige beslutninger, imens du handler hurtigt på dine og andres vegne.
Sådan skal du gøre ved uheld på vandet:
- Bevar roen: Forbliv rolig og bevare en klar tankegang. Panik fører udelukkende til dårlige beslutninger og forværre kun situationen.
- Vurdér skadens omfang: Undersøg omfanget af skaden og besætningens tilstand. Sørg for, at alle er i sikkerhed og ikke er kommet til skade.
- Kommuniker: Brug dit kommunikationsudstyr som VHF-radio til at kontakte nødtjenester eller andre både i nærheden for at anmode om hjælp, hvis det er nødvendigt. Har du motorstop eller andet, som gør at du ikke kan sejle videre. Kast anker, så du ikke driver væk fra din position.
- Sikkerhed først: Sørg for, at alle har redningsveste på og er sikret om bord. Hvis en person falder over bord, skal du straks iværksætte redningsmanøvrer.
- Tæt eventuelle lækager: Hvis der er lækager i båden, forsøg at finde kilden og begræns indtrængningen af vand ved at tætne eller forsegle området.
- Brug dit nødudstyr: Hvis situationen kræver det, skal du klargøre dit nødudstyr såsom nødraketter.
- Dokumentér hændelsen: Hvis det er muligt, skal du tage billeder af skaderne og hændelsesforløbet for at have dokumentation til forsikringsformål.
- Efterhånden som hjælpen ankommer, skal du samarbejde med nødtjenester eller redningsfolk og følge deres instruktioner nøje.
Hvem skal man kontakte hvis der opstår et uheld på vandet?
I en nødsituation, hvor der er alvorlige personskader, skal du kontakte alarmcentralen på 112. Alarmcentralen vil sende de relevante nødtjenester, herunder redningsbåde, redningshelikoptere eller brandvæsenet, alt efter situationen.
Kystvagt: Hvis du befinder dig i kystnære farvande, kan du kontakte kystvagten. De kan yde nødhjælp og koordinere redningsoperationer. Kystvagten kan kontaktes på 114.
Havnekontor: Hvis uheldet ikke er akut, men du stadig har brug for hjælp eller rådgivning, kan du kontakte det nærmeste havnekontor. De kan give dig information om lokale procedurer, anbefale nødreparationer eller arrangere assistance. Find kontaktoplysningerne til havnekontoret på din aktuelle position eller den nærmeste havn.
Andre både eller sejlere: Hvis der er andre både eller sejlere i nærheden, kan du forsøge at kontakte dem via VHF-radioen (VHF-kanal 16) eller bruge nødsignaler for at tiltrække deres opmærksomhed og anmode om hjælp eller rådgivning.
Husk altid at have relevante telefonnumre og kommunikationsudstyr tilgængelige ombord, så du kan kontakte de nødvendige instanser i tilfælde af et uheld på vandet.