Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Har du set til din båd fornylig. Det havde denne B 31-sejler i Hvidovre Havn ikke. Bådens selvlæns var stoppet til og så var vandet løbet ned i kahytten og fyldt båden op, fortæller Jesper Andersen. Foto: Jesper Andersen

Ti råd: Sådan behandler du båden i vandet om vinteren

- Det er vigtigt at føre tilsyn jævnligt om vinteren. Især når det går fra frost til tø, kan låseringen springe op på skroggennemføringerne, siger Gert Toft fra Pantaenius, der har sager hvert år, hvor både synker.

Af Troels Lykke |

Det er alle slags både, der synker hen over året hos Danmarks største forsikringsselskab for lystbåde, Pantaenius.

- Der synker mellem tre og fem både årligt hos vores kunder, og det er et bredt spektrum af både fra 70'erne og op til i dag, men mest har vi vælteskader, indbrud og brand omkring bådene om vinteren. Det er generelt vigtigt at føre tilsyn med sin båd, især når det går fra frost til tø, der er det, at eksempelvis låseringen kan springe op på skroggennemføringerne, siger Gert Toft fra Pantaenius til Minbaad.dk.

Pantaenius dækker i øvrigt, hvis en båd synker, selvom søventilerne går - hvis man vel at mærke har en kaskoforsikring.

10 råd du bør følge i vinter, ifølge Båtliv:

1. Brug kvalitetstov med tilstrækkelig dimension

2. Suppler fortøjningstov med dæmpere

3. Fortøj med knob som holder, eksempelvis dobbelthalvstik og pælestik

4. Brug spring, gerne to på hver side

5. Brug ikke metalsjekler, som slider på galvaniseringen (langsigtede skader)

6. Sørg for at båden ligger stabilt. Den må ikke ramme en anden båd eller bro

7. Luk og tjek alle skroggennemføringer (evt. frostvæske)

8. Hav godkendte varmeelementer og stol ikke på, at den holder det frostfrit

9. Lad ikke båden tynges af sne og is

10. Før jævnlig eftersyn

content-loader
content-loader
content-loader