Gå til hoved-indhold
Udstyr
Sejlertøjet dækker langt de fleste kølbådssejleres behov, uanset om det er til tursejlads eller kapsejlads. PR-foto

Ny sejlertøjs-webshop Billigt-sejlertøj.dk vil presse prisen i bund

Billigt-sejlertøj.dk vil udfordre branchen, og sælger sejlertøj til ca. halv pris af hvad tilsvarende kvalitet koster, fortæller iværksætterne far og søn, Per Højgaard og Frederik Højgaard Berg, der selv er aktiv sejler fra Hellerup Sejlklub. Se tøjet på Boat Show fra torsdag til søndag.

Af Troels Lykke |

En ny webshop, Billigt-Sejlertøj.dk, er netop gået i luften og vil udfordre sejlertøjsbranchen ved at tilbyde sejlertøj af høj kvalitet fra Navis Marine til ca. halv pris af hvad tilsvarende kvalitet normalt koster. Bag virksomheden står far og søn, Per Højgaard og Frederik Højgaard Berg, der mener, at sejlertøj i dag er for dyrt.

Sejlertøj skal både være vandtæt, åndbart og isolerende for at holde kroppen varm og tør. Desværre koster et godt sæt sejlertøj hurtigt ca. 5.000 kr. Den pris satte Billigt-Sejlertøj.dk sig for at halvere.

"Vi har jagtet en producent, der kunne producere og levere sejlertøj til konkurrencedygtige priser, og vi fandt en producent i Kina, der allerede producerer for flere velkendte sejlertøjsmærker. De havde deres eget brand, Navis Marine, som vi nu sælger og distribuerer i Norden," forklarer Per Højgaard i en pressemeddelelse.

Begrænset udvalg

For at holde prisen nede har Billigt-Sejlertøj.dk et begrænset udvalg, der for nuværende inkluderer et sejlersæt til børn, og et offshore-sæt til voksne i tre forskellige designs.

“Sejlertøjet dækker langt de fleste kølbådssejleres behov, uanset om det er til tursejlads eller kapsejlads. Det er lavet med mange lækre detaljer, og en avanceret 3-lags membran, der gør det ekstremt vandtæt og åndbart. Det er i sig selv ikke unikt, men det er prisen.” fortæller Frederik Berg.

Et sæt til voksne koster 2.499 kr., mens det til børn koster 1.299 kr. For at holde priserne nede, har www.Billigt-Sejlertøj.dk i udgangspunktet kun online-salg via webshoppen. Der er dog både gratis levering og gratis returnering.

Til Boatshow i Fredericia fra 2.-5. marts, vil du kunne møde Billigt-Sejlertøj.dk på stand 3308 i hal D. Her vil du kunne se, prøve og købe sejlertøjet.

content-loader
content-loader
content-loader