Gamle elever fra Georg Stage med borgerforslag - to årlige togter er nødvendige ellers svigtes 63 elever
I det nyeste udspil fra regeringen er bevillingen til at give Georg Stage to togter om året ikke længere med. Dette har sat gang i bekymringerne fra gamle elever, der nu har oprettet et borgerforslag.
Skoleskibet Georg Stage skal have fastbevilliget to togter om året, mener Brage, en elev på togt 2021- og medstillerene af borgerforslaget "Dobbelttogt til Georg Stage".
Brage fortæller om hans oplevelse som elev på skoleskibet:
- Det var en livsændrende oplevelse. På Georg Stage lærte jeg om sammenhold, arbejdsmoral, knob, stik og meget andet. Vi var 63 elever, der gennem bølger og regn var der ubetinget for hinanden. Den chance står 63 unge mennesker nu til at miste. Hvert eneste år.
Dobbeltogterne er vigtige
I borgerforslaget citeres desuden Ugeavisen Svendborg, der i 2021 skrev om vigtigheden af dobbelttogterne.
I 2019 begyndte skoleskibet at sejle to togter om året. Skolen optager ved hvert togt 63 elever, der i løbet af togtet får en uddannelse som ubefaren skibsassistent. Skibets elever er meget efterspurgte både af rederierne og af andre arbejdsgivere. Det er faktisk svært at blive arbejdsløs, efter man har været på Georg Stage.
Ifølge Uddannelsesministeriets tal er 99,5% af eleverne i arbejde eller under uddannelse to år efter de har været ombord. På sidste togt var der elever, der kom til jobsamtaler allerede inden de var færdige. Dertil kommer, at man har en høj gennemførelsesprocent (95%), selv om ca. 70 procent af eleverne har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig.
Mange intresserede i togterne
Nu lader det til, at bevillingen til det ene af de to årlige togter falder væk - og dermed får 63 færre unge mulighed for at komme på togt.
- Da vi har så mange kvalificerede ansøgere at vi kunne fylde 3-4 skibe for hvert togt, mener vi, at det vil være en god ide fortsat at sende skibet på havet to gange om året, i stedet for kun et enkelt togt årligt. Selvfølgelig menneskeligt, men også samfundsøkonomisk, skriver stiftelsen bag Georg Stage i et brev til politikerne.
Georg Stage er verdens ældste sejlende civilesøfartsskole og forbilledet for mange af de sejlende maritime skoler, som igennem årene er blev etableret rundt omkring i verden.
Man kan læse mere om borgerforslaget her.