Svenske Ryds Båtar AB indgiver konkursbegæring efter underskud på 5,6 mio. svenske kroner
Den kendte og velrenommerede svenske bådproducent Ryds Båtar AB, der blev grundlagt i 1960erne, indgav en konkursbegæring 27. november. Ryds Båtar har længe opereret med økonomisk underskud. Nu var det ikke længere muligt at fortsætte forretningen.
Ryds Båtar har gennem årene haft en del ejere. Volvo ejede blandt andet virksomheden gennem Jofa og senere har den også været en del af Nimbus Boats.
Den seneste ejerkonstellation er blevet delt mellem selskabets administrerende direktør Patrik Håkansson og investeringsselskabet Entreprenörinvest Sverige AB, der ejer henholdsvis 25 og 75 procent af selskabet, skriver den svenske børs-avis Dagensps.se
Forventer ny ejer inden for en måned
Konkurskurator vil fortsat selv drive Ryds Båtar og forventer at have fundet en køber inden for en måned.
I det seneste regnskabsår havde virksomheden en omsætning på godt 76 millioner SEK og et rapporteret underskud på 5,6 millioner SEK.
Punkteret marked efter pandemiens gyldne år
Et efterslæb af komponenter, et marked, der var fuldstændig punkteret efter pandemiens gyldne år, og en global situation, der pressede renterne op og reducerede købekraften er blot nogle få forklaringer.