Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Morten Henriksen, Kasper Helweg-Larsen og Marc Wain Pedersen tog Folkebåds-guld ved DM i Holbæk 2024. Gode starter og god fart var modellen. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
- Gasterne må gerne tale, hvis de har noget at byde på og det havde mine gaster under DM, siger Morten Henriksen fra Kerteminde Sejlklub.

Morten Henriksen vil være amatør-sejler, nu vinder han 3. DM i Folkebåd før sidste sejlads i Holbæk

57-årige Morten Henriksen fra Kerteminde Sejlklub har i mange år været prof-sejler. Nu nøjes han med diæter i udlandet, når han sejler one design-både. - Jeg er ved at omlægge mig til at være amatør, det tager to år, siger Henriksen, der dermed er mere attraktiv som taktiker. Interview.

Af Troels Lykke |

Morten Henriksen har altid været en god sejler. Jeg ved det positivt da jeg sejlede Optimistjolle mod ham i Kerteminde Sejlklub for næsten 50 år siden. 

Han er egentlig uddannet folkeskolelærer, men han har i mange år levet af at sejle og har trænet selv America's Cup-hold. Han var også blandt verdens bedste matchrace-sejlere for år tilbage, hvor han kæmpede mod Sten Mohr og Jesper Bank.

For cirka seks år siden købte han en Folkebåd for at sejle med sine døtre.

Frem til i dag har han vundet tre danske Folkebådsmesterskaber i 2020, 2021 og nu 2024. I 2022 og 2023 blev det 'kun' til DM-sølv i den stadig aktive one design-klasse.

Ti DM i Holbæk sejled an med Kasper Helweg-Larsen og Marc Wain Pedersen, to virkelig dygtige gaster, han tidligere har sejlet Folkebåd med.

Opskriften på DM-guldet er enkel:

- Vi startede godt og konservativt, forskellige steder på startlinjen, og havde ikke tyvstarter, som de andre tophold ved DM og den ene gang vi var for tidligt med læ mærke måtte vi bomme rundt og gå rundt om feltet og der blev vi tvunget ud på den modsatte fløj af de andre og her rummede vinden, så vi var langt foran nummer to ved topmærket. Men derudover sejlede vi hurtigt og mødte derfor vindspringene tidigt og kunne vælge selv, siger Morten Henriksen, der til dagligt driver en psykologvirksomhed i Odense med sin hustru.

Sommervejr og massiv regn søndag

Der var ti sejladser i alt fredag, lørdag og søndag og der var fin vind på Holbæk Fjord.

- De to første dage var sommerdage med 3-6 m/sek. med let springende vind, det var jo på en fjord, men det var ikke helt vilde vindspring og søndag kom der voldsom regn og sejladserne blev udsat men da vinden kom var den på 6 til 10 m/sek., siger Morten Henriksen, der sluttede af med en førsteplads og dermed havde trioen vundet DM inden sidste sejlads, foran de to meget vindende Folkebåds-skippere Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub og Per Jørgensen fra Kolding Sejlklub.

Talte I meget om bord under DM?

-Ja vi taler meget undervejs om hvad der sker på banen.

Er det altid sådan når du sejler?

- Nej, kun hvis gasterne har noget at byde på, ellers skal de ikke sige noget, siger Morten Henriksen.

Vil være amatør-sejler

Han er nu ved at blive amatør-sejler igen og kan dermed lettere blive inviteret til stævner i udlandet, da han bliver billigere og kan nøjes med diæter, hvor kun transport, ophold og mad betales.

- Fra marts 2026 kan jeg sejle amatørsejlads. Jeg vil skrue ned for sejladsen og op for min psykolog-forrretning med min hustru, men der er to års karantæne før man kan blive amatør igen, siger Morten Henriksen.

Resultater fra DM i Folkebåd - se flere fotos af Peter Brøgger fra DM

content-loader
content-loader
content-loader