Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der har været både i brand i Nysted. Kort: Google Maps

Drabant 22 og andre både ramt af voldsom brand i Nysted på Lolland - måske en elbrand

Tre både blev natten til tirsdag ødelagt i en voldsom brand på havnen i Nysted. - Vi skal undersøge, om det kan være en elbrand. Relæerne på stedet er i hvert fald stået af i forbindelse med branden, siger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV 2 Øst, der viser fotos fra branden.

Af Troels Lykke |

Politiets teknikere skal undersøge, hvordan en voldsom brand natten til tirsdag opstod på tre både, der lå fortøjet side om side på havnen i Nysted.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Meldingen om branden indløb klokken 02.42, og da vi nåede frem stod tre både i brand, og der var en meget voldsom strålevarme omkring dem, som også kan have skadet andre både. Det endte med, at bådene sank, siger lederen af den lokale efterforskningsafdeling i Nykøbing Falster, Bo von Würden Petersen, til TV 2 Øst.

Politiet oplyser, at branden skal undersøges, fordi det ikke er klart, hvordan branden opstod - måske kan det være en elbrand, da relæerne på stedet stod af.

Kilde: TV 2 Øst

content-loader
content-loader
content-loader