23-årige Jakob har købt en Maxi 77 med vennerne: Langt fra studiebøgerne venter friheden

”Skal vi ikke købe en båd?”

Det er den 22. december 2023. Jakob Søndergård Rasmussen på 23 år kigger overrasket på sin kammerat. Et stålfast ’ja’ springer ud af hans mund:

- I seks måneder har jeg drømt om at købe en båd, så jeg er ikke i tvivl om mit svar. Det passer helt perfekt, fortæller sejleren, der er uddannet ubefaren skibsassistent på Skoleskibet Danmark.

Hurtig handling

Vejen fra tanke til handling er kort. Den 10. januar drager vennerne, der nu er udvidet med yderligere to kammerater, mod Køge Marina.

En Maxi 77 venter. En båd, der står med et til salg-skilt på 10.000 kroner. 

Det overkommelige beløb falder i de unge studerendes smag, ligesom bådens bredde får de blot 27 fod til at synes større, så drengene på sigt kan kaste fortøjninger og drage på langfart i de danske farvande.

- Nu når vi får lært båden at kende og får givet den en kærlig hånd, skal den nok ende med at blive super fin. Der er selvfølgelig mange ting, den ikke har sammenlignet med en nyere båd, men den er flot og er et ganske overskueligt projekt, understreger en tilfreds Jakob Søndergård Rasmussen overfor Minbaad.dk.

Snak og jokes

Det er særligt bund og køl, der har fået kærlighed, siden Maxi’en i midten af februar finder vej til sine nye hjemhavn i Hundige. 

Den gamle rust fra kølen skal fjernes, hvorefter der lukkes ned for den videre rustudvikling. Hernæst skal bund og køl dækkes af et lag primer og maling: 

- Vi er fire gutter med hænderne skruet ordentligt på og med masser gå på mod. Vi hygger os gevaldigt, sludrer og joker med hinanden, fortæller en begejstret Jakob Rasmussen, der med erfaring fra skoleskib, Mærsk og vedligehold af større langtursbåde i udlandet står i spidsen for renoveringsprojektet.

Et projekt, der et par gange i ugen sender de nyslåede bådejere mod havnen. Her trækker de i arbejdshandskerne, inden de samles om aftensmaden eller en dukkert i det kølige fjordvand. Den hyggelige sludren fortsætter, mens snakken falder på studieliv, båd og deres andet store projekt, der befinder sig om læ. 

Lak i københavnske kælderrum

De jyske drenge hopper ikke over, hvor gærdet er lavest. Al indmad under dæk skal pilles ud, så de lærer båden at kende og får mulighed for at lakere al træværket på ny:

- Netop at lakere får man lov at gøre på Danmark (skoleskibet, red.) rigtig mange gange, så der er jeg øvet, fortæller Jakob Rasmussen leende.

Rundt i forskellige kælderrum i København har drengene placeret al træværket. Nærmest dagligt lister de ned fra deres lejligheder, giver træet en omgang lak, inden de igen sætter sig bag skrivebordet med studiebøgerne i hånden.

- Dét at komme ned på båden, væk fra studielivet og ud i naturen er det hele værd. Her er en anden frihed. Vi kan sejle derhen, hvor vinden fører os, fremhæver Jakob Rasmussen, der læser socialvidenskab og samfundsøkonomi på universitet.

Den eneste med sejlerfaring

I horisonten lurer de danske og svenske kyster. Drengene glæder sig. Glæder sig til at stævne ud, sætte sejl og lade sig føre med vinden. Snart mangler kun én vigtig detalje: De skal lære at sejle sammen.

- Som den eneste har jeg sejlerfaring, så det er blevet min opgave at give den viden videre til de andre. Så må vi se, om jeg kan finde ud af at lære fra mig…, fortæller Jakob Rasmussen smilende og understreger:

- Vi sejler ud på en stille dag og forsøger at sætte sejl, ét ad gangen. Vi er der primært for venskabet, og båden er midlet til at binde det sammen, så om vi sejler fire eller fem knob er ikke afgørende.

Hvor vinden bærer sejlerne hen er uvist – men sikkert er det, at Maxi 77’eren allerede inden afgang har styrket deres venskab. Forude venter endnu flere timer sammen. Timer med drømme, projekter, lak og sejlads – på land og på vand.