Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov fra Kongelig Dansk Yachtklub. Til venstre ses deres træner, Christian Peter Lübeck, der tog en 4. plads i Nacra 17 i Tokyo med rorsmanden Lin. Foto: Troels Lykke

Nacra 17 er på vandet for første gang ved OL - i dag er der danskervejr med over 8 m/sek.

Anne-Marie Rindom sejler tre sejladser i dag i ILCA 6-feltet, men der bliver ikke sendt tv fra ILCA-banen i dag.

Af Troels Lykke |

ILCA’erne har tredje ræsdag, mens Nacra 17 er på vandet for første gang ved OL. Vejrudsigten siger 32 grader og 20-30 knob fra NV-retning, så det ligner en dag, der bliver markant anderledes dem, vi har set hidtil.

Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov fra Kongelig Dansk Yachtklub sejler i dag i Nacra 17 i Marseille. De to har sejlet sammen siden 2018, men de er stadig OL-debutanter.

Allerede fra begyndelsen markerede de sig som en stærk duo på den internationale sejlerarena. I 2019 vandt de U23 VM-sølv og blev nomineret til Danmarks ældste idrætspris ’Årets fund’, fortæller Dansk Sejlunion.

I tv  i dag lørdag, kan du se afviklingen af windsurfernes medaljeserie, som ikke lykkedes at blive sejlet i går på grund af vejrforholdene. Måske bliver der også sendt lidt fra 470-banen og Nacra 17, hvis der er udskydelser hos windsurferne, fortæller Dansk Sejlunion på facebook.

Lørdagens overblik ved OL i Marseille

 Hvem

12.00: Anne-Marie Rindom, ILCA 6 (3 sejladser planlagt)

12.15: Johan Schubert, ILCA 7 (2 sejladser planlagt)

13.00: Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov, Nacra 17 (3 sejladser)

TV sendeplan

DRTV og MAX (sammendrag på tv2 play)

Fra 12.00: IQ Foil (m+k) Medal Series, muligvis 470 og Nacra17

Følg alle sejladser via gps-tracking: dansksejlunion.dk/.../tracking-af-ol-sejladserne

Resultater paris2024.sailing.org/racing/results-centre/

content-loader
content-loader
content-loader