Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom fik endnu flere strafpoint i forhold til hollandske Marit Bouwmeester. Foto: Peter Brøgger

Rindom skuffet over over søndagens 1. sejlads efter risiko-sejlads: Jeg skal holde følelserne i skak

Marit Bouwmeester ligner en OL-guldvinder efter 3. og 11. plads søndag: - Dette OL er helt det samme som Rio, hvor du er midt i bugten. Jeg fokuserer bare på mig selv og sejler så godt som muligt, siger Bouwmeester, der vandt OL-guld i Rio. Rindom sejlede en 15. og 4. plads hjem i dag.

Af Troels Lykke |

ILCA 6-sejler Marit Bouwmeester åbnede dagen med en tredjeplads i syvende sejlads og blev derefter nummer 11 i den efterfølgende sejlads, som var hendes hidtil svageste afslutning under dette OL.

Trods resultatet er den hollandske sejler stadig langt foran feltet og sidder 28 point foran Anne-Marie Rindom.

Bouwmeester kan vinde guld mandag

Har hun 19 point færre efter mandagens to sejladser, så er guldet hjemme allerede før medal race tirsdag, da Rindom eller andre dermed ikke kan indhente hollænderen.

Den danske atlet indledte dagen med en 15. plads, men kom igen med en fjerdeplads i næste start og er stadig på en sølvplads.

Schweiziske Maud Jayet ligger på tredjepladsen, 12 point efter Rindom, efter en 7. og 8. plads søndag.

- Vinden skiftede ret meget under begge løb. Der var ret stor variation i intensiteten. Jeg er glad for, at min strategi gav pote begge gange.

36-årige Marit Bouwmeester styrer i den grad mod sin anden OL-guldmedalje. Til World Sailing siger hun i dag:

- Dette OL er helt det samme som Rio, hvor du er midt i bugten. Jeg fokuserer bare på mig selv og sejler så godt som muligt.

Varmen tager energien ud af dig

Rindom udtaler sig også om sejladserne i Marseille:

- Det har været vanskeligt, og der har været nogle virkelig lange dage for os piger, der startede. Varmen tager energien ud af dig. Vi var forberedt på varmen, men dette er et andet niveau.

Om hendes første sejlads søndag, siger hun, efter en 15. plads, hvor en vinddrejning gik imod hende på første opkryds, hvor hun ellers førte længe på første opkryds, efter en flot læ start, kunne vi se fra pressebåden.

- Jeg var lidt skuffet i det første løb over mine beslutninger i starten. Jeg startede alene i venstre side, og det var for stor en risiko at se tilbage nu.

Rindom: Jeg skal holde følelserne i skak

Overfor Dansk Sejlunion uddyber 33-årige Anne-Marie Rindom:

- Sidste dag før medal race tager jeg for mange store risici fordi de er følelsesmæssigt påvirkede. Jeg skal holde følelserne i skak og tage nogle gode sejladsbeslutninger. Jeg håber, jeg er modig nok til at tage beslutningerne, måske er det ikke de rigtige, men så kan jeg forhåbentligt klappe mig selv på skulderen og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Om ugen siger hun:

- Det har været en tricky uge. Måske underperformer jeg lidt men jeg er også stolt af de ræs, hvor jeg kommer tilbage.

content-loader
content-loader
content-loader