Trægt med tilmelding til DM i singlehandsejlads i Nyborg til august - nu ni tilmeldte sejlere
Det første officielle DM i singlehandkapsejlads er oppe på ni sejlere. Arrangørerne er fortsat optimistiske for fremtiden og gør et sidste forsøg på at få flere aktive solo-sejlere med i kampen om at blive Danmarks bedste singlehand-sejler 2024. Frem til 12 august kan du tilmelde dig for ca. 750 kr.
Det blev slået stort op, da Bådmagasinet og minbaad.dk bragte nyheden om, at Dansk Sejlunion ville støtte op om det første officielle danske mesterskab i solo-sejlads i samarbejde med Nyborg Sejlforening og Shorthand ECM.
Danmarksmesterskabet bliver afholdt samtidig med Vegvisir Race Nyborg fra den 29. til 31 august. I modsætning til Vegivisir Race omfatter en deltagelse ikke kun distancekapsejlads, men også flere banekapsejladser på Nyborg Fjord.
- Vi synes det er en god udfordring og en god kombination, at man både skal mestre banesejladsens dyder som hurtig boathandling og skarpe manøvre og have stamina til distancekapsejladsens krævende udfordringer og den mere strategiske tilgang til planlægning og eksekvering, siger Marianne Holmer, formand i Nyborg Sejlforening i en pressemeddelelse.
De første 9 er klar
Der er i skrivende stund 9 tilmeldte skippere og for at det kan tælle som et officiel DM skal der være minimum 10 både på startlinen. Medarrangør Morten Brandt fra Shorthand ECM ser fortrøstningsfuldt på fremtiden for singlehand DM.
- Det er klart et DM i singlehandkapsejlads er noget helt nyt, der aldrig har været forsøgt føri dansk sejlsports historie. Og sejlerne er ikke altid lige hurtigt ude af startblokken. Vi lytter til den kritik vi modtager. En del af kritikken har gået på for høje krav til sikkerhed. Alle i arrangørgruppen er dog enige om sejlernes sikkerhed har højeste prioritet. Og ret skal være ret – vi har skrappere krav end de andre solo-sejladser, men kravene er rimelige mener vi. AIS og VHF-radio med antenne i mastetoppen er i vores bog godt sømandskab og sund fornuft.
Tilmelding før 12 august for 750 kr.
Der bliver med andre ord ikke slækket på sikkerhedskravene. Til gengæld har arrangørerne valg at slække godt ud på tilmeldingsgebyret. Det betyder, at man kan tilmelde sig det Danske Mesterskab i singlehandsejlads for kun ca 750 kr., hvilket er 60% billigere end standard prisen og markant billigere end alle sammenlignelige singlehandkapsejlader.
Håber at ramme 12
Der er som nævnt 9 tilmeldte netop nu. Morten Brandt og folkene fra Nyborg Sejlforening håber ikke på alt for mange tilmeldinger her i 11 time.
– Jeg er sikker på, at det er en god idé med kåringen af Danmarks Bedste Solosejler. Og jeg tilslutter mig Nyborg Sejlforening og Dansk Sejlunions holdninger om fokus på sikkerheden og præmiering af den sejler der magter både bane- og distancekapsejlader. Så jeg håber der kommer nogle få tilmeldinger til – nærmere bestem 3 skippere til. På både Silverrudder Challenge og Vegvisir Race har der år 0 været 12 deltagere på startlinjen. Det håber jeg vi når. Og så regner jeg med, at der til næste år er 100 skippere i små og store både, der er klar til at dyste efter DH, i sikkerhedsmæssigt forsvarlige både, siger Morten Brandt.
Tilmeld dig på …
Du kan som sagt tilmelde dig for 99 euro eller ca. 750 kr. frem til den 12. august, hvorefter startpengene stiger til 1850 kr. DM i singlehandsejlads sejles fra den 29. til 31. august. Læs mere om sejladsen der netop har udgivet Racing Instructions. Du finder al information og tilmelding på www.vegvisirrace.com