Gå til hoved-indhold
Udstyr
Quamtum Sails sejlloft på Sri Lanka er 100 procent drevet af solenergi, det er det første sejlloft i verden der kun arbejder med 100 procent grøn energi, lyder det fra Quantum Sails i København. PR-foto
Udstyr
- Vi har også i flere år arbejdet med firmaer, der genbruger vores gamle og udtjente sejl, så de gamle sejl ikke ender på lossepladserne, forklarer Søren Andersen. PR-foto

Miljø-sejl: 2336 brugte plastflasker bruges til Quantum crosscut storsejl til 40 fods båd

- Quantum Sails nye EcoSeries laves uden at ofre ydeevne eller holdbarhed. Og ECO sejlduge er tilgængelige for alle cruising- og performance cruisingbåde. Dugen er fremstillet af affald og plastik, genbrugsfibre, fortæller Søren Andersen fra Quantum Sails i København.

Af Troels Lykke |

Det internationale sejlloft, Quantum Sails er med på miljøbølgen, som også flere andre sejllofter er det. Quantum Sails sejl kaldes for EcoSeries.

- 2336 plastflasker er hvad der bruges til et crosscut storsejl til en 40 fods båd, og mellem 50 til 100 % er genbrugsmaterialer alt efter sejldugen, fortæller de to ejere af sejlloftet på Amagar i København, sejlmagerne Søren Andersen og Peter Havn fra Quantum Sails.

- Vi tror vi på, at ægte bæredygtighed kommer af at ændre hvordan vi gør ting. Brug af genbrugsmaterialer og forbedring af, hvordan vi driver vores faciliteter, er den eneste vej frem. Quantum Sails har længe været i front, når det gælder om at reducere vores klimaaftryk og beskytte vores miljø, fortæller Søren Andersen.

Gamle sejl ender ikke på lossepladsen

Quantum Sails produktionsanlægget har været ISO 14001:2015 certificeret til miljøledelse og standarder siden 2011, og firmaet bruger genbrugsmaterialer i deres emballage, og man har arbejdet på at fjerne produktionsspild på fabrikken i Sri Lanka.

- Vi har også i flere år arbejdet med firmaer, der genbruger vores gamle og udtjente sejl, så de gamle sejl ikke ender på lossepladserne, forklarer Søren Andersen.

Quantum Sails har også genbrugsprogrammer, hvilket gør energieffektive produktionsudstyr, og støtte op om grønne tiltag ved lokale arrangementer.

- Fx er vores store sejlloft på Sri Lanka 100 procent drevet af solenergi, det er det første sejlloft i verden, der  kun arbejder med 100 procent grøn energi, siger Søren Andersen.

content-loader
content-loader
content-loader