Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom kæmpede med at finde formen ved Mallorca-stævnet. Foto: Sailing Energy

Danskerne skuffer ved Princesa Sofia Cup på Mallorca - hverken Rindom eller andre landsholdssejlere i medal race

De kommende OL-sejlere må rejse hjem fra syden uden medaljer i bagagen. Skiftende vind- og bølgeforhold skabte problemer for danskerne, der arbejder på højtryk for at finde formen frem mod sommerens OL i Paris.

 

Af Sara Sulkjær Hansen |

De er der alle sammen - de største stjerner fra den internationale sejlsportshylde.

Også den danske, forsvarende OL-vinder, Anne-Marie Rindom, og de øvrige landsholdssejlere er troppet op ved det store stævne, Trofeo Princesa Sofia Cup på Mallorfca, der hvert år er med til at indlede sæsonen for jollesejlerne.

En sæson, der i år er ekstra vigtig forud for sommerens olympiske lege i Paris. Derfor er skuffelsen stor efter det ærgerlige dansker-resultat.

- En del af processen

Et resultat, der hverken byder på vindere, medaljer eller sejlere i medal race, der består af de ti bedste sejlere i hver klasse.

Det er særligt de sidste sejldage, der skaber problemer for landsholdets ubetinget største stjerne og medaljehåb, Anne-Marie Rindom. En håndfuld placeringer undenfor top-ti er langt fra nok til at sikre det rød-hvide-flag i pointtavlens top:

- Det er alt sammen en del af processen, og jeg har ikke tabt modet. Fuld pedal i dag, skriver Rindom på Facebook forud for den sidste sejldag inden medal race.

Selv ikke Anne-Marie Rindoms gå på mod er nok. Konkurrenterne sejler forbi Rindom, som må nøjes med en 14. og en 12. plads på sidstedagen og dermed vinker farvel til medal racet.

En samlet placering som nummer 13 bliver slutresultatet for danskeren, der kan se sin unge landsholdskollega, Anna Munch, på 11. pladsen og ungarske Maria Erdi på podiets top.

Mod Hyeres

Bedre går det ikke for de øvrige sejlere, der roder rundt udenfor medalje-sejladserne. 

- Nu pakker vi sammen, og så drager en stor del af karavanen videre mod Hyeres og Last Chance Regatta for de klasser, der endnu ikke er kvallet til OL, forklarer Sejlerlandsholdet på Facebook.

De danske resultater ved Trofeo Princesa Sofia Cup

ILCA 6:
11. plads: Anna Munch
13. plads: Anne-Marie Rindom
69. plads: Helena Wolff
74. plads: Josephine Heegaard 

ILCA 7:
43. plads: Johan Schubert
116. plads: Andreas Krabbe-Christensen
126: Nikolaj Borch

49er:
18. plads: Daniel Nyborg / Nikolaj Hoffmann Buhl
37. plads: Frederik Rask / Jakob Precht
59. plads: Carl Emil Sloth / Simon Christoffersen

49erFX:
19. plads: Johanne Schmidt / Andrea Schmidt
37. plads: Rebekka Johannesen / Silje Cerup-Simonsen

Nacra 17:
12. plads: Natacha Saouma-Pedersen / Mathias Bruun Borreskov

IQ Foil Men:
11. plads: Johan Søe
28. plads: Niklas Lillelund
55. plads: Alfred Tang Dixen

IQ Foil Women:
24. plads: Lærke Buhl-Hansen 
68. plads: Cecilia Oreskov

Se samtlige resultater her.

Kilde: Dansk Sejlunion / Sejlerlandsholdet 

content-loader
content-loader
content-loader