Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den schweiziske sejler Hélène de Pourtalès var den første kvinde, der vandt et olympisk guld i nogen sportsgren.

I 1900 var kun 2,2 procent kvinder til OL - i Paris 2024 er tallet 50 procent

For at markere den internationale kvindedag 8. marts udgiver World Sailing videoer, der hylder de kvindelige, olympiske sejlerhelte. Grevinde Hélène de Pourtalès fra Schweiz var i 1900 første kvinde, der vandt en olympisk guldmedalje i enhver sport. I Danmark har vi OL-guldfuglen Anne-Marie Rindom.

 

Af Troels Lykke |

Den første video udkom torsdag den 7. marts og vil være tilgængelig på World Sailings Instagram-, Facebook- og TikTok-kanaler. Nye videoer tilføjes dagligt og inkluderer:

Grevinde Hélène de Pourtalès - Den første kvinde til at vinde en olympisk guldmedalje i enhver sport.

Hannah Mills OBE – Den mest succesrige kvindelige olympier nogensinde og to gange Rolex World Sailor of the Year.

Lijia Xu - Kinas guldmedaljevinder, der har overvundet adskillige udfordringer for at blive verdensmester og olympisk mester.

Theresa Zabell – Dobbelt olympisk mester i 470-klassen og grundlægger af Ecomar Foundation.

Francesca Clapcich – Pioner for 49erFX og vinder af The Ocean Race og skipper på en udelukkende kvindelig Ocean Fifty i de næste to år.

Det er fem atleter, der er banebrydende for kvinders sejlads, og som repræsenterer nogle få af sportens store forbilleder, lyder det fra den internationale sejlerorganisation.

I 1900 var der kun 2,2 procent kvinder med ved OL i Paris

Da grevinde Hélène de Pourtalès konkurrerede ved de olympiske lege i 1900 i Paris, og vandt guld, fik kvinder lov til at deltage i kun fem begivenheder – golf, tennis, sejlsport, kroket og ridesport – og kun 22 kvindelige atleter ud af i alt 997 konkurrerede.

Det var blot 2,2 procent af det samlede antal atleter.

Fuld ligestilling mellem kønnene vil blive opnået for første gang, når legene vender tilbage til Paris i 2024, hvor halvdelen af de 10.500 atleter er kvinder. Denne milepæl har været længe undervejs, og kvoterne er steget støt over tid.

18 blandede sportsgrene i 2021 i Tokyo

I 2020 var Tokyo vært for 18 blandede sportsgrene. Naturligvis har mixed-events i sejlads været på programmet i længere tid – og sejlads vil atter stå i spidsen for ligestillingen i Paris 2024, hvor der vil være fire mandlige og fire kvindelige events samt to mixed events, ligesom to af de tre ledelsesroller vil blive besat af kvindelige embedsmænd.

Se World Sailings hjemmeside for mere information.

Se reel fra World Sailing omkring kvindernes kampdag.

content-loader
content-loader
content-loader