Tur
26-årige Veronica nyder at bo alene i sin 42 fods sejlbåd i Nordnorge - hus frister ikke
– Jeg har set flere fantastiske huse ved havet, som kunne være fristende. Men så snart man køber et hus, følger der et stort ansvar med, og man binder sig til stedet. Så er det i mine øjne mere frigørende kun at eje lidt og klare sig med det, man har, siger Veronica til Ude og Hjemme.
Da coronapandemien ramte verden, tog Veronica Skotnes et anderledes valg end de fleste. I stedet for at barrikadere sig indenfor, søgte hun ud i naturen, og de seneste år har hun boet på en sejlbåd fra 1982. Hverdagene tilbringer hun på havet, i fiskerlejer og forladte fjorde langs Finnmarkskysten i det nordligste Norge.
Det lå ellers ikke i kortene, at Veronica skulle bosætte sig på en båd. I 2020 boede hun i Svalbard og studerede til arktisk naturguide. Hun havde job som skipper på en båd, og den oprindelige plan var at sejle rundt med turister i den kommende sommersæson.
Men pandemien slog hårdt ned og medførte, at hendes universitet lukkede, og firmaet, hun arbejde for, gik konkurs. Lejligheden, som hun fik stillet til rådighed gennem jobbet, måtte hun derfor fraflytte. Pludselig stod hun på bar bund.
– Jeg havde en hel sommer, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg havde ingenting at miste. Så jeg tog til Oslo og købte en sejlbåd uden at have set den først. Det er den båd, jeg har i dag, fortæller Veronica, 26 til Ude og Hjemme.
Kan se nordlys om efteråret
Alt, hvad hun ejer, befinder sig på den 42 fod lange sejlbåd ”Villekulla”, der i størrelse svarer til en halv tennisbane.
– Jeg føler ikke, at jeg har behov for mere. Jeg er fint tilfreds med det, jeg har. At leve så enkelt med så lidt gør, at man sætter stor pris på sine ting, siger hun og tilføjer:
– Båden er jo næsten som en lille lejlighed, og den føles mere rummelig end værelserne, jeg boede i som studerende.
I det gamle bådkøkken laver Veronica gode retter med lokale ingredienser eller selvfangede fisk. Og i den rummelige kahyt er der et tagvindue, så hun hver aften falder i søvn til synet af nattehimlen.
– Når jeg ligger i min seng, kan jeg se op på nordlyset om efteråret og stjernerne om vinteren. Om sommeren er det lyst hele døgnet.
Frihed og eventyr
I Astrid Lindgrens fortællinger er Villa Villekulla et symbol på frihed og eventyr, i tråd med Pippi Langstrømpes frie og spontane liv – og ikke uligt det liv, Veronica selv valgte ved at bo i sejlbåden med konstant kurs mod ukendt farvand.
Kilde. Ude og Hjemme
