Team New Zealand vil hjem og holde America's Cup - men har Auckland en milliard kr?
Barcelona betalte 130 millioner dollars for rettighederne til det 37. America's Cup. Et beløb New Zealand ikke kunne matche. Men nu prøver America's Cup-vindernes chef, Grant Dalton, fra Team New Zealand at skaffe pengene, så cuppen kan sejles i Auckland igen.
Få uger efter at "Emirates Team New Zealand" forsvarede America's Cup, er der stadig spekulationer om, hvor den 38. cup skal afholdes.
Holdets chef, Grant Dalton, fik kritik fra hjemlandet for at vælge Barcelona frem for Auckland som værtsby. Men ifølge ham handler det om at skabe de bedste betingelser for at vinde America's Cup.
Barcelona betalte 130 millioner dollars for rettighederne, et beløb, New Zealand ikke kunne matche, det fortæller seilmagasinet.no
Dalton vil dog stadig forsøge at skaffe midler fra New Zealand. Mens Barcelona har afslået endnu en regatta, er Valencia og Emiraterne potentielle værter, og også Auckland kan komme på tale.
Foreslår en Barcelona-model
Dalton foreslår en "Barcelona-model", hvor private og offentlige midler går sammen. I Barcelona bidrog privatpersoner og virksomheder med 45 millioner dollars inden de offentlige midler kom til.
- Muligt, men svært. Det kan lade sig gøre i New Zealand, selvom det er svært, udtaler Grant Dalton og henviser til John F. Kennedys ord:
- Vi vælger at tage til månen, ikke fordi det er nemt, men fordi det er svært.
Dalton mener, at regeringen og Aucklands byråd skal øge støtten, der sidste gang lå på 30 millioner dollars kontant og 69 millioner i services – hvilket ikke er nok.