Columbus Marines 2024-katalog er på gaden - få detaljeret vejledning i fx Harken og Spinlock-veste
Den danske forhandler tager sejleren i hånden i det nye katalog, hvor der er skabt plads til flere vejledninger og detaljerede beskrivelser af nye og gamle produkter. Få link til kataloget her.
I en kold, blæsende og snehvid februar kan sejlsæson synes tusinde sømil borte – men kun indtil du bladrer gennem siderne i Columbus Marines nye årskatalog.
Et katalog, der med detaljerede guides og nye, farvestrålende produkter emmer af glade dage på vandet.
Nye detaljer om Spinlock-veste
Farver kan du blandt andet få i Spinlocks 6D-redningsvest, der til 2024-sæsonen kommer i en flot rød farve.
Om du foretrækker den nye rødlige nuance eller de eksisterende udtryk i hvid, blå, grå og gul lader forhandleren være op til dig. Til gengæld guider de dig gerne igennem junglen af produkter:
- I årets katalog har vi optimeret Spinlock-afsnittet med bedre vejledninger og beskrivelser af produkterne samt tilføjet et par flotte sider, hvor vi viser, hvordan redningsvestene laves i hånden på Spinlocks fabrik i Cowes i England, forklarer Columbus Marine i en pressemeddelelse.
En grundig indflyvning
Den samme service er føjet til Harken-afsnittet, som er landet i trykken med et ganske nyt design. Et design, der retter fokus mod den vejledning, der skal gøre det lettest muligt for sejleren at finde frem til det ønskede produkt.
- Nu starter afsnittet med en vejledning i, hvad du skal bruge til de forskellige størrelser både, og om det er for eksempel til storsejl eller forsejl. Derefter følger en tydelig opdeling af de forskellige størrelser på de næste sider, påpeger Columbus Marine og fortsætter:
- Så nu skulle det gerne være blevet en del lettere at finde ud af, hvad du skal bruge, og hvilke dele der passer sammen.
Foruden redesign og optimering af hele Harken-afsnittet er en række nye produkter føjet til sortimentet, herunder nye spil, blogge og vogne, der ikke tidligere var en fast del af sortimentet.
Bådvarmer uden støj
For de sejlere, der ikke kan vente med at komme på vandet, er der ligeledes gode nyheder.
Columbus Marine kan således byde velkommen til Eberspächers verden af bådvarmere, som ikke blod holder dig komfortabel, varm og tør – de larmer heller ikke.
- Bådvarmeren holder automatisk kahytten fri for kondens, tørrer dit tøj og giver en god og behagelig temperatur ombord, understreger den danske forhandler.
Om et par uger lander 2024-kataloget i butikkerne, men indtil da kan du tjekke det ud i online-versionen her.