Malene synes det er surt at sejle på ferie

Sommerferien var mere tiltrængt i år end vi husker den plejer at være. Min mand og jeg har haft travlt de sidste par uger, og nåede det vigtigste inden ferieklokken ringede sidste fredag, og varslede mange dage med sol og skønne sejlture.

Vi var klar til at kaste fortøjningerne, og havde gjort det i tankerne mange gange inden det blev muligt at gøre det i virkeligheden. Vi glædede os, og selvom vi burde vide bedre, havde vi lagt planer. Vi prøvede optimistisk at få mest muligt ud af den sparsomme tid der var til rådighed til at sejle ud mod horisonten.

Tre ugers ferie var i vente, lid over to uger til at sejle på eventyr, og af dem, en lille uges tid med vores datter ombord.

Det lyder måske af meget, men når man har været forkælet med masser af god tid til at være sammen, som er en del af den luksus der følger med livet som langturssejler, kan det være svært at nøjes med de få ugers ferie et almindeligt liv byder på.

Det er snart 13 år siden vi gik i land, efter at have brugt lidt over to år på at sejle på eventyr til Middelhavet og retur, med vores dengang små børn. Siden vi kom hjem, har vi været gode til at få fornemmelsen af at være på langfart ind i kroppen, når hverdagen bød på kortvarige muligheder for at sejle ud mod horisonten.

En af måderne vi gjorde det på, var at starte sejlturene med at kaste anker et smukt sted, eller at sejle et døgn eller to i et stræk. Når man har alt hvad man behøver ombord, sænker der sig hurtigt en fantastisk ro, der kan mærkes helt ud i de yderste celler i kroppen.

Kursen var sat mod Bornholm
Allerede inden vi sejlede til Middelhavet, faldt vores hjerter for Bornholm, som vi har været meget glade for at sejle til i egen båd. Derfor blev vi hurtigt enige om at den lille uges tid vi havde sammen, skulle bruges til at sejle til Bornholm.

Den mindste af vores minimatroser, Marie, der på et øjeblik er blevet en sej ung sejler med egen båd og 18 somre på CV’et, har nok at se til. Hendes sommerferie var spækket med diverse studentergilder, koncerter og togter i egen båd og lidt arbejde, så det kunne kun blive til en lille uges sejlerferie med os.

Den ældste minimatros, Sebastian, der lige så hurtigt er blevet en selvstændig ung mand, sejler som ubefaren sømand for Esvagt. Han er på havet en måned, og har så fri en måned, og selvom en måneds landlov kan lyde af meget, får den også nemt ben at gå på, når der både skal være tid til at hygge sig over at være kommet i havn, bruges tid med venner og familie, og til at rejse ud og se lidt af verden.

Tiden var knap, så planen var at Lasse og jeg skulle sejle båden fra Holbæk til København, fredag eftermiddag efter fyraften. Marie skulle påmønstre, når hun var færdig på Roskilde Festival, og Sebastian skulle støde på os, enten i København eller på Bornholm, alt efter hvad der passede bedst, når vi var kommet afsted. Det var en god plan, og vi glædede os! Turen ville byde på mange af de ting vi elsker ved at sejle, og der var masser af muligheder for at komme i land og lufte skibshunden undervejs.

Til en reception på Frydenlund, det forlag hvor de to bøger jeg har skrevet om vores langturssejlads er udkommet, mødte jeg Kirsten Sonne Harild, der blandt andet har skrevet 111 steder på Bornholm som du skal se, som vi lystigt bladrede i mens nedtællingen til den dyrebare ferie skred frem.

Man har nogle planer til man laver nogle nye
Skuffelsen var stor, da det gik op for os, at vejrudsigten slet ikke var med på vores planer. Heldigvis havde vi ikke lavet nogle faste aftaler om at mødes med nogle venner i København, for i ugen op til ferien blev det mere og mere tydeligt at det ville blive en udfordring at nå til Bornholm indenfor det (indrømmet) noget optimistiske tidsrum vi havde til rådighed.

Ud over at være på vandet, er vi ret glade for at udforske de steder vi besøger, når vi er på tur. Hurtigt blev det klart for os, at der ikke ville være tid til mange overnatninger på øen, før vi ville være nødt til at vende stævnen mod Sjælland, så resten af ferieplanerne kunne føres ud i livet.

Vejrudsigten varslede på lidt for kraftig vind, godt nok fra en fin retning indtil vi forventede at være i Helsingør, men på turen til København og Sydsverige ville vinden i syd, og når vi forventede at sejle ud mod Bornholm ville den være stik øst.

Vi kender vores nuværende båd, som vi bor på, for lidt til at vi havde lyst til at begive os ud i Østersøen med udsigt til en lang sejlads i lidt for meget modvind. Måske har vi mod på det om nogle år, men indtil videre er vi lidt forsigtige.

Det var første gang på årets sommerferie at planerne blev lavet om. Vi har før ændret sommerferieplaner, og blev enige om at der var mange smukke steder i Jylland, og på øerne i Kattegat, som vi godt kunne tænke os at udforske.

For nogle år siden havde vi planer om at sejle til Anholt, men måtte vende om ved Hundested på grund af vejret, og havde en fantastisk ferie i Roskilde Fjord.

Sebastian blev indvilget i vores nye planer, og vi sejlede forventningsfulde afsted. Skibet var ladet med masser af proviant og højt humør.

Den ændrede vejrudsigt havde gjort det muligt at hente Marie i bilen fra festivalen, og fordi det stadig blæste lidt vel meget det meste af søndagen, var der tid til at få klaret det sidste vasketøj og pakke det hun skulle have med på sin båd, til en sejltur med vennerne lidt senere på sommeren.

Vores nye plan var at sejle fra Holbæk mod Odden, tage videre til Grenå og derfra til Anholt, hvor Marie nemt kunne komme hjem med offentlig transport. Det ville have passet med de dage vi havde til rådighed indtil hun skulle videre til næste ferieeventyr.

Første nat var fantastisk. Vi havde egentlig tænkt os at kaste anker i bugten ved Rørvig, men da vi nærmede os ændrede vi den plan, for vinden var i syd, så der var ikke meget læ der. I stedet for valgte vi at gå ind til kysten ved Bøsserup, hvor der var magisk smukt, og en god bred som gummibåden kunne ligge ved, mens skibshunden blev luftet.

Grillen blev tændt, og snart duftede der dejligt af kylling i den smukke sommeraften. Der blev spillet kort og hygget i de smukkeste omgivelser – få timers sejlads hjemmefra.

Næste morgen ville vi være sejlet til Samsø, men den plan var vejret heller ikke med på, så den plan holdt heller ikke.

En frisk vejrudsigt varslede lidt for lidt vind, lidt for lige i den retning vi skulle. Vi overvejede at sejle til styrbord ved Hundested, men havde lige besluttet os for at sejle mod Samsø, hvor vi håbede på at mødes med nogle venner fra Holbæk, der overhalede os på vej ud ad renden ved Orø. Vi havde godt nok ingen aftale om at mødes med dem, men syntes at det kunne være ret hyggeligt.

Ualmindeligt sur uden en reel grund til at være det

Det var dejligt at være på vandet, solen skinnede og selskabet ombord var skønt, MEN… bag roret mens resten af besætningen slappede af, fik frustrationerne frit løb. For jeg var træt af at ændre planer, og selvom jeg burde vide, at det er umuligt at lægge faste planer, når man er underlagt vejret, var jeg gal over at det var så svært at få lidt medbestemmelse over ruten.

Jeg var træt af at blive overhalet af alle andre både på vandet, selvom det er en del af pakken i de både jeg bedst kan lide at sejle. Jeg var ked af at have misset et studentergilde, der et øjeblik var blevet en mulig mulighed, da vejret på et tidspunkt så ud til at vi heller ikke kunne komme afsted søndag eftermiddag som planlagt.

Hverdagens optimeringstrang sad stadig så meget i mig inden afgang, at jeg håbede på det ville være muligt alligevel at komme til en fest vi havde takket nej til, fordi vi forventede at være på vandet.

I stedet for at nyde at være på tur, være sammen med nogle af de sødeste, og have friheden til at stoppe når vi havde lyst, uden at have behov for at komme i land og proviantere, var jeg sur.

Sur over hele tiden at skulle ændre planer, sur over at vi måtte sejle for motor i stedet for at sejle for sejl, som vi havde planlagt (for vinden ændrede sig selvfølgelig igen) sur over stadigvæk at være ombord på den sløveste skude i søen, sur over at dem der sejlede imod os godt kunne sejle for sejl, og sur over at være nødt til at sejle mod Havnebyen i Odden (hvor vi godt kan lide at være) i stedet for at sejle mod Samsø, sur over verdenssituationen, og over at mit personfradrag resten af året nærmest er lig nul, fordi jeg for sent er kommet i tanke om at ændre Forskudsopgørelsen.

Der var ikke meget jeg ikke var sur over. Både det jeg kan gøre noget ved, og det der er ude ad mine hænder. I frustration over vejret downloadede jeg to nye vejrapps på mobilen, men det blev hverken vejr eller humør meget bedre af. I tankerne planlagde jeg surt at kræve, at næste år skulle hele familien, også min bonusdatter og hendes søde kæreste være sammen på mindst en uges uforstyrret sommerferie.

Heldigvis var der ingen i nærheden til at høre på mine sure opstød, før jeg kom i tanke om hvor lidt tid jeg selv havde brugt med familien dengang jeg var i de unges alder. Og, når ret skal være ret, er vi faktisk ret heldige med de unge, der er ret gode til at ringe, eller kigge forbi og hygge – bortset fra når jeg spilder en smuk dag på Kattegat med at sidde og surmule.  Vores søn, der sejler, får også tid til at være sammen med os når han er på landlov, selvom der er fester, festivaler og ferier der også trækker.

Det er helt som det skal være, og vi er heldige at have god kontakt, både når han er ude på havet og når han er gået i land, men det havde jeg svært ved at huske på, mens jeg sad og var opslugt af et elendigt humør i frit fald.

Der rasede et uvejr i mit sind, og det eneste formildende var at resten af besætningen slappede af andre steder på skuden, og at jeg havde fået sagt højt, at jeg var sur, og at det ikke var på dem.

Det er en god vane vi har fået i forbindelse med vores langfart, for når man bor på lidt plads (vi sejlede i en båd på 30 fod) er der ikke plads til at en i besætningen spreder dårlig stemning.

Uanset om de andre kan hjælpe med at højne humøret eller ej, skylder man dem at de ikke behøver bruge energi på at tænke på hvad de måske har gjort for at gøre en sur.

Havnebyen er heldigvis stadig hyggelig, det havde en god effekt på humøret

Vi kastede anker udenfor Havnebyen i Odden. Der var godt pakket inde i havnen, og vi skulle ikke andet på land end at nyde stemningen og lufte hunden.

Kattegat lå fladt, og vinden var aftagende, så vi nød den sjældne luksus det er at kunne kaste anker ved Odden. Det har vi aldrig prøvet før.

Båden vuggede let, og roen indfandt sig stille og roligt. Havnebyen var lige så hyggelig som vi huskede den. Det lokale øl og fiskebutikkens lækkerier smagte stadig skønt, og langs kajen lå den båd vi havde håbet på at mødes med på Samsø.

De havde også været nødt til at ændre planer. De havde været frustrerede over det omskiftelige vejr, og havde ligesom os, på et tidspunkt været i tvivl om de havde mistet evnen til at lægge sejlplaner, fordi vejret skiftede så meget.

Det var hyggeligt at hilse på dem, og vi var glade for at være sejlet ind ved Sjællands Odde i stedet for at kæmpe os til Samsø. Næste morgen sejlede vi ind og fyldte dieseltankene. Så har vi noget at sejle videre på, uanset om det bliver for sejl eller for motor. I skrivende stund sidder hele besætningen i cockpittet.

Der er musik i højttaleren, store smil på læberne, vind i sejlene, og heldigvis er motoren også i gang, for så kommer der strøm på batterierne, der bliver godt tømt efter et par dage for anker med en begrænset mængde sol.

Roen og feriefreden har indfundet sig, kroppene er afslappede, og der er heldigvis mange gode sejdage i sigte endnu. Vi siger ikke til nogen, hvor vi har planer om at sejle hen, men pønser på at opsøge masser af smukke steder og sjove oplevelser mens vi er på tur.

God (sommer)vind
Malene