SailGP Grand Final i San Francisco: Sehesteds F50-hold jager bedste resultat nogensinde
Drømmen om en dansk podieplads ved weekendens Grand Final vakler. Alligevel er kursen sat mod det bedste resultat nogensinde i den verdensomrejsende kapsejlads, SailGP, når det danske hold ankommer til weekendens sæsonfinale i San Francisco. Følg med i weekenden på TV2 Sport og TV2 Play.
Nicolai Sehested, der er styrmand for den danske båd, indrømmer, at chancerne for at nå en vigtig podieplacering, og dermed en plads i sæsonfinalen, er så godt som forsvundet. Det kræver nemlig, at holdet kan hente hele ti point på hovedrivalerne fra Spanien, lyder det i en pressemeddelelse.
De to foregående sæsoner er det danske hold sluttet på en sjetteplads. Nu har de mulighed for at runde sæsonen af som nummer fire i sæsonens samlede stilling, hvis alt går vel i Californien.
"I sport er det ikke slut, før det er slut, men vi er naturligvis skuffede over, at vi reelt set er ude af kampen om podiepladserne efter den sidste flådesejlads i New York tidligere på måneden," siger Sehested.
"Vi har slugt skuffelsen. Det er sejlsport. Nu skal vi nulstille og tage til San Francisco for at vise, hvad vi kan. Vi er fuldt fokuseret på at opnå vores bedste SailGP sæsonafslutning nogensinde for at understrege, hvor meget vi har udviklet os gennem de sidste 12 måneder i den stærkeste flåde i sejlsportens historie," siger Sehested.
Pakket Sæson 5 kalender
SailGP har netop offentliggjort en udvidet kalender for 2024/2025-sæsonen, der begynder i Dubai i november 2024. I alt gæster 14 værter på fem kontinenter, inklusive en Grand Final i Abu Dhabi i november 2025.
Kalenderen byder på en række storslåede events i nogle af verdens mest ikoniske byer, herunder Los Angeles, New York, Sydney og Auckland, byder på nye værtslande som Brasilien, Tyskland og Schweiz, men genbesøger også gamle favoritter som Storbritannien.
ROCKWOOL vil igen være vært for Italy Sail Grand Prix i september 2025, hvor tusindvis af fans forventes at følge med på sidelinjen i Taranto for at opleve de episke sejladser, der skabte overskrifter tidligere på sæsonen.
"Vi er virkelig begejstrede for næste sæson. Det føles som om SailGP går til nye højder, både på og uden for vandet, og det er præcis dér, vi gerne vil være," tilføjer Sehested og fortsætter.
"Vi er også yderst taknemmelige for støtten fra ROCKWOOL, der endnu engang vil være partner med ROCKWOOL Italy Sail Grand Prix i september 2025 for at skabe en festival for foilende både og et home away from home for holdet. Vi kunne ikke gøre det uden deres tillid og engagement i os."
Fokus på impact på og uden for vandet
Forud for sejladserne venter ROCKWOOL Denmark SailGP-holdet også på resultatet af en anden konkurrence, nemlig SailGP Impact League.
Det danske hold, der vandt titlen i San Francisco ved afslutningen af Sæson 3, er igen i spil til at vinde prisen. Danskerne fører aktuelt stillingen og ved, at en podieplacering sikrer vigtige midler til deres Race For The Future-partner One Ocean Foundation.
"Impact League er vigtig for vores hold og vores partner ROCKWOOL. Vi gør alt, hvad vi kan for at vinde flere midler til vores projekter med One Ocean Foundation," fortsætter Sehested.
"Vi har lavet nogle virkelig seje initiativer i år, herunder bygget et søhestehotel i Taranto og lanceringen af Race to Restore, der fokuserer på ålegræs-genplantning for at markere vores tilstedeværelse i Halifax tidligere på sommeren. En topplacering ville være en fantastisk belønning for hele holdets hårde arbejde."
Vinderen af Impact League bliver annonceret fredag den 12. juli, blot 24 timer før holdene sejler i Grand Finalen. Seerne kan følge med i weekendens sejladser kl. 23.00 lørdag og søndag på TV2 Sport og TV2 Play.
Se mere: sailgp.com/