Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
October 12, 2024. Louis Vuitton 37th America's Cup, Race Day 1. EMIRATES TEAM NEW ZEALAND
Kapsejlads

Emirates Team New Zealand fører 2-0 i America’s Cup - nye sejladser søndag live kl. 14

INEOS Britannia fik dårlig start i America's Cup. Anden sejlads blev dog tæt. Den der først når syv sejre vinder det 37. America's Cup. Der sejles frem til 21. oktober.

 

Af Troels Lykke |

America's Cup er for alvor i gang. En af verdens ældste sejladser og mest prestigefulde. Sejlsportens ubetinget Formel 1.

Og der var en særlig stemning i Port Vell, Barcelona, da Emirates Team New Zealand og INEOS Britannia lørdag forlod havnen til stor jubel fra de mange tilskuere trods let regn.

Og selvom skyerne først lagde låg på vinden, klarede det snart op, og en lunefuld sydvestlig brise fyldte banen med op til 12 knob, men også med faretruende vindhuller, der kunne gøre at AC75eren røg ned fra de vigtige foils, hvor farten let dropper fra 35 til 5 knob.

Første race startede efter en kort udsættelse, hvor INEOS Britannia kæmpede for at komme på foils. Emirates Team New Zealand udnyttede situationen og sikrede sig en stærk start ved læenden af linjen.

Med 24 sekunder i forspring ved første mærke holdt de sig i front gennem de seks ben, og selvom briterne forsøgte comeback på læns, udbyggede kiwierne deres føring med en sejr på 41 sekunder.

Tættere i anden sejlads

I andet race viste INEOS Britannia mere beslutsomhed og aggressivitet, men Emirates Team New Zealand bevarede kontrollen.

Et tæt opgør på otte omgange fulgte, hvor Kiwierne taktisk udnyttede en ny vind fra venstre side af banen til at holde briterne i skak. Ved målstregen vandt de med 27 sekunder og udbyggede dermed føringen til 2-0.

De smarte og snu Emirates Team New Zealand har dermed gjort det klart, at INEOS Britannia med skipper Ben Ainslie har en stor opgave foran sig i America’s Cup.

www.americascup.com

content-loader
content-loader
content-loader