Gå til hoved-indhold
Udstyr
I starten af april drev en sovende sejler på land ved Djursland, da ankertovet sprang. Privatfoto

Ekspert: Smartphonen bør blive din ekstra nattevagt for anker

Ulykken med den sovende sejler nær Djursland kunne være undgået. Det mener blogger Jan Hovald Petersen, der giver konkret eksempel på smart anker-app til telefonen.

Af Jan Hovald Petersen |

Minbaad.dk's tekniske ekspert, Jan Hovald Petersen, er på banen med en klar opfordring til landets sejlere. Læs hans opfordring her:

For ikke ret længe siden ’gik en sovende skipper i sin båd på grund’, mens han sov - ankertovet knækkede. 

Sejleren drev roligt i land nær en campingplads – men uheldet kunne have fået en helt anden meget mere alvorlig afslutning.

Læs mere om episoden her.

Han fik senere båden af grunden, og man spørger - kunne uheldet være undgået? Jeg mener, at svaret er ja – hvis en ankervagt havde været ombord!

Ankervagt i plotteren?

Men jeg har vist nok én i min plotter, tænker du måske. Mange moderne kortplottere har ganske rigtigt en ankervagtfunktion indbygget. 

Det vil sige, at man inde i systemet og i menuen kan finde en funktion, der ved brug af elektroniske signaler og moderne IT-teknologi bruger GPS-signaler. 

En fastlåsning af positionen kan give alarm, hvis din båd bevæger sig eksempelvis 30 meter væk fra den låste position.

Plotteren kan siges at yde sikkerhed som den primære ankervagt, når den låses på positionen, men husk at plotteren i drift kræver en vis mængde strøm (batteristrøm).

Lige ved hånden

Selvom du har en sådan plotter i drift, har du måske også en god smartphone, der i mange tilfælde kan være lettere at bruge, når du har kastet ankret. 

Din smartphone kan så eventuelt blive en slags ekstra ’nattevagt’ på ankerpladsen – men du skal sikre dig, at din smartphone får nok elektrisk strøm (opladning) hele natten til, at du kan få en god nats søvn.

Forbruget af strøm, når GPS’en er sluttet til, er omtrent, som når den oplades (svarende til omkring 10 W, maksimalt det der kaldes hurtig-ladning omkring 20 W).

En billig ankervagt på din smartphone kan give dig en øget fornemmelse af sikkerhed, da du i forvejen bruger din telefon meget og kan afprøve ankervagt-funktionen hjemme i boligen. Sæt ankervagten i gang og vælg en tolerance eller reaktionsafstand på få meter - og du vil høre alarmen gå i gang på mobiltelefonen så snart, du kommer få meter væk.

Der findes mange ankervagt-apps til både iPhone, iPad og tilsvarende Android-produkter. Jeg vælger at beskrive en enkelt, der i mit møde med den virkede både enkel og overbevisende.

Et tysk eksempel

Indrømmet - det er mere eller mindre tilfældigt, at det netop blev Anker Alarm App fra w +h i Tyskland, jeg er gået med.

Dog har jeg prøvet flere forskellige produkter, men er vendt tilbage til w + h. Gedigen og rimelig overbevisende uden for meget ekstra – og så er den i grundformen gratis. Et stort plus for den evigt søgende sejlsportsmand, der passer på pengene. 

Den kan udbygges med flere funktioner, og man kan tilmelde sig og blive Anker Alarm-abonnement, hvor en række fordele kan tilkøbes.

Fortællende illustrationer viser grundfunktionen hos Anker Alarm fra w + h og vises til sidst i denne anmeldelse. 

Det gode gamle købmandsudtryk til kunden, der lige skal beslutte sig før købet: ”Prøv den!”
Flere af de konkurrerende ankeralarmer har lignende funktioner, og hvis de koster noget, er det i et beskedent niveau som eksempelvis 20 euro. 

En ankeralarm er vigtig – og kunne som beskrevet have gjort, at den uheldige skipper i strandingen udfor campingpladsen var blevet vækket og strandingen undgået.

God søgelyst – jeg håber, du finder din nye nattevagt,

Jan Hovald Petersen 

content-loader
content-loader
content-loader