I 2023 rykkede Dansk Søredningsselskab ud 958 gange - 70 procent stod på grund eller havde motorproblemer
I 2023 rykkede organisationen ud i 958 aktioner, hvilket vil sige, at det har været et yderst travlt år for Dansk Søredningsselskabs 400 frivillige reddere. Faktisk har året været det travleste i de 20 år, organisationen har sat kurs imod sejlglade mennesker i nød.
2023 rykkede Dansk Søredningsselskab ud i 958 aktioner i det danske farvand.
Dermed markerer det det tredje år i træk med næsten 1.000 indsatser af de frivillige redningsfolk. Med cirka 2,5 personer pr. fartøj assisterede Dansk Søredningsselskab omkring 2.500 enkeltpersoner, der befandt sig i situationer, de selv fandt uløselige.
Vores frivillige redningsmænd skabte ikke blot sikre og trygge rammer for ofrene, men sparede også bådejere og forsikringsselskaber for svimlende pengebeløb, lyder det i et nyhedsbrev fra Dansk Søredningsselskab.
Denne bemærkelsesværdige indsats organiseres af næsten 400 frivillige, der står klar når som helst for at yde assistance. De frivilliges engagement gør Dansk Søredningsselskabs arbejde muligt.
30 procent fra JRCC, Lyngby Radio eller politiet
Organisationens gode forhold til offentlige redningstjenester er tydeligt, idet cirka 30 procent af alle opkald strømmer igennem JRCC, Lyngby Radio eller politiet, mens resten rettes direkte til DSRS via telefon eller "Søassistancen".appen – en app, organisationen selv har produceret.
Hele denne indsats understøttes af knap 12.500 medlemmer, fonde og andre donorer samt samarbejdspartnere.
Gennem ledelseskurser og obligatorisk træning forstærker Dansk Søredningsselskab de frivillige, og fortsætter udviklingen mod en professionel redningsorganisation.
Endelig bliver Dansk Søredningsselskab en del af Den Operative Kontaktgruppe for Søredning, hvilket betyder mere samarbejde og flere effektive redningsaktioner til gavn for dem, der gerne vil begive sig ud på haveventyr på sikker vis.
Hvis du kunne tænke dig at læse mere, kan du læse rapporten her: Kort om året i DSRS 2023