Gå til hoved-indhold
Udstyr
Det er særligt på motorbåde hvor ulykkerne oftest sker.

Flere og flere anskaffer overvågningskameraer til lithium batterier - mindsker risikoen for brand

Raymarine har rapporteret om en stigning i populariteten af deres integration af YachtSense Ecosystem med det termiske overvågningskamera AX-8 fra Teledyne FLIR, da bådejere søger at minimere risikoen for brande forårsaget af litium-ion-batterier.

Af Anna Brinch |

Lithium-ion batterier giver en vægtbesparelse på omkring 70 procent, og da efterspørgslen efter smallere, mere kompakt og kraftfuldt elektronisk legetøj på vandet øges, bliver de mere og mere populære på grund af den højere lagerkapacitet, længere levetid og lave vedligeholdelse.

Det stigende antal yachtbrande på verdensplan har dog medtaget den øgede brug af lithium-ion-batterier som en årsag dertil. 

Effektive men farlige batterier 

Selvom disse batterier har mange fordele, kan de være farlige, hvis de ikke håndteres korrekt på grund af en brandfarlig elektrolyt, der kan antændes, hvis batteriet er beskadiget eller bliver overopladet.

Behovet for, at bådejere bliver informeret om de potentielle risici, der er forbundet med lithium-ion batterier, og tager de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at der opstår brande, er af afgørende betydning. 

Teledyne FLIR, producenterne af Maritime termiske systemer, har for nylig set en stigning i interessen for deres termiske overvågningskamera AX8, som giver mulighed for kontinuerlig overvågning af temperaturforholdene i en række faciliteter, hvilket tyder på, at bådejere er ved at blive mere opmærksomme på risikoen for yachtbrande, og at de indfører systemer, der tidligt kan opdage en brand. 

- Det er virkelig positivt at se, at der har været en forøgelse af bådejere, der har indført sikkerhedsprotokoller for at registrere tidlige tegn på en brand. Ved at installere et termisk overvågningskamera får ejere ekstra tid. De venter ikke på, at man opdager røg, ændringen i temperaturen vil starte alarmen længe før dette tidspunkt, hvilket giver værdifulde ekstra minutter til at sørge for sikkerheden for dem, der er om bord, samt muligheden for at slukke problemet, siger Hans Groenenboom, Sales Director for EMEAI Maritime Thermal Systems, Teledyne FLIR. 

Kommer ulykken i forvejen 

En vigtig fordel ved termiske overvågningskameraer såsom AX-8 er, at de kan kombineres med anden teknologi, der på afstand kan underrette en ejer af systemer til tidlig opdagelse af brand, hvilket giver ro i sindet, når denne ikke er ombord. AX-8 kan integreres med Raymarines YachtSense Ecosystem, der muliggør fuld integration om bord og fra borde med alle enheder, der er forbundet til bådens netværk. 

- Med moderne fartøjsautomatisering såsom vores YachtSense Ecosystem kan en bådejer altid forbindes med sin båd. Et installeret system forsikrer kaptajner og bådejere om aktivitet på deres fartøj før, under og efter deres rejse. AX8 kameraet kan sluttes direkte til YachtSense Link 4G routeren og vil underrette bådejeren om eventuelle, ualmindelige temperaturstigninger. Tidlig opdagelse af en mulig brand kan forhindre kæmpe tab og muligvis redde liv, siger Andy King, Vice President for salgsafdelingen hos Raymarine. 

Undersøgelser tyder på, at det ikke kun er bådejere, der skrider til handling efter at være blevet opmærksomme på stigningen i antallet af disse brande, men at marineindustrien nu arbejder på at udvikle nye sikkerhedsprotokoller for at forhindre, at der opstår brande forårsagget af litium-ion batterier.

National Fire Protection Association har udviklet retningslinjer for brug af lithium-ion batterier på både, der anbefaler bedste praksis for installation, vedligeholdelse og opbevaring.

For mere information om Raymarines YachtSense Ecosystem, klik her.

For mere information om Teledyne FLIR AX-8, klik her.

content-loader
content-loader
content-loader