Læserbrev om til Cilles irritation over bølger fra motorbåde: Vi skal vel alle være her?
Motorsejler Morten Runge fra Kolding Nordhavn reagerer på Cille Rosentofts blog. Han forsvarer hvorfor der faktisk skal sejles stærkt forbi. - Det er vel ikke meningen at man skal helt ned på 4-5 knob hver gang man møder en sejlbåd for så går meningen med at have motorbåd helt i søen, siger han.
Læserbrev fra Kolding-sejler Morten Runge, der sejler i en Askeladden Commuter 8 med 350 hk diesel motor:
Sidder lige og læser Cille Rosentoft artikel, på din fine portal, Motorbaadsnyt.dk, om Cille, der er irriteret på motorbåde med høj fart. Hun skriver "med fare for at starte en diskussion".
Jeg vil gerne starte en debat i stedet som måske kan medvirke til bedre forståelse mellem motorsejlere og sejlbåde. For vi skal vel alle være her?
Når der tales om motorbåde med høj fart antager jeg at der menes planende motorbåde som den jeg selv sejler i.
Jeg prøver altid at sejle i en bue udenom sejlbåde men nogen gange er det svært da der også er andre både og fordi sejlbådene ofte krydser op mod vinden.
Jo mere fart jo mindre kølbølge
Et faktum er at hvis jeg tager farten af min motorbåd for at tage hensyn så bliver min kølbølge større. Tager jeg mere fart at bliver den endnu større indtil båden er helt nede i fart. Altså jo hurtigere jeg sejler, jo mindre er bølgen.
Derfor må man nogen gange fortsætte med samme fart forbi en given sejlbåd NETOP for ikke at irritere for meget.
Det er vel ikke meningen at man skal helt ned på 4-5 knob hver gang man møder en sejlbåd for så går meningen med at have motorbåd helt i søen.
Det er tydeligt at Cille IKKE har sejlet motorbåd og derfor håber jeg dette indlæg kan skabe en vis forståelse.
Mvh. Morten Runge