Kender du en Wauquiez 37? Faldsled-sejler Helge Kold fortæller om sin IOR-racer fra 70erne før Classic Fyn Rundt
Wauquiez 37 vejer otte tons og har et stort undervandsskrog og er ikke hurtig, men klarer bølgerne godt på kryds i hårdt vejr, siger Helge Kold fra Faldsled Sejl- og Motorbådsklub. Besætningen på fire mand nåede dog ikke rundt om Fyn, efter vind op til 22 m/sek. på Nordfyn.
Vi mødte Helge Kold, der har sejlet Classic Fyn Rundt mange gange, selvom han kommer helt nede fra Faldsled. Alene dét at stille op til sejladsen i Kerteminde er en halv Fyn rundt.
I videoen fortæller sejleren om sin velholdte, franske Wauquiez 37, der engang var en hurtig IOR-racer, men i dag er for tung i forhold til mange konkurrenter. Det fortæller Helge Kold, som Minbaad.dk mødte lige før Classic Fyn Rundt tidligere på måneden.
Den første Wauquiez 37 blev bygget i 1971, og den 95. og sidste forlod værftet i 1977.
Desværre måtte besætningen udgå i sejladsen, viser resultatlisten.