Aldrig mere flotillesejlads, fortæller Marianne og Birger Scheufens efter tur til Azorerne i Luffe 45DS

Marianne Scheufens skriver her en beretning om turen til Azoerne, hvor manden Birger Scheufens også citeres.                                                               

Birger cheufens  forklarer:

”Jeg smiler. Historien om turen er, at jeg lader os lokke af  Luffe Yachts Oluf Jørgensens beretninger fra en Luffe 40.04-sejlers oplevelser på Azorerne. 40.04’eren sejler omkring Azorerne og fastlandet med skiftende crew. Beretningerne er bjergtagende. Jeg ville egentlig have sejlet til middelhavet efter Skotland, men pga. spækhuggernes hærgen ved Portugals kyst og Gibraltar, vælger jeg at tage den store omvej og søge mod Azorerne i stedet for. Der er oplevelser i vente”

Birger fortæller videre.

”Indrømmer dette er meget ”mig” og ikke ”vi”, dette togt. Det samme gælder, da jeg lod mig lokke med FTLF flotillen til Skotland i 2022 – vi har gode venner, der forsikrede Marianne om, at vi ”sejler selvfølgelig ikke i dårligt vejr” – det har de siden måttet kompensere en del for – for det var da et mega dårligt vejr, vi sejlede i og et forfærdeligt sommervejr i Skotland og Marianne kommer der aldrig mere i båd!!! Kolde dage for anker, vind og absolut dårligt vejr. Indrømmet.”

Vi starter ud fra Gilleleje 31. maj 2022. Plads 82 forlades efter 34 år i Gilleleje havn. Ankomst Anholt sidst på dagen.

Aldrig mere flotille

Vi deltog i FTLF flotille fra Lemvig til Skotland juni 2022, hvilket ikke var særlig flatterende for en Luffe 45DS, der skulle have haft lov at strække ud og komme igennem søerne og noget behageligere til Inverness end tilfældet var.  Må også ærligt erkende – aldrig mere flotille. Aldrig. 

Birger:

”Alene det at være så bundet og afhængig af gruppens beslutning. Et minut før afgang blev jeg bedt om at holde mig ”bagved”, da jeg var hurtigste båd og kunne samle eventuelle nødstedte op. Det var den dårligste beslutning nogensinde for mit crew og mig – vi burde have gået den højde vi kunne, for der var alligevel ingen forbindelse til andre både efter 6 timer fra Thyborøn. Vi kunne se dem på AIS i ny og næ men ingen VHF forbindelse. 

Nogen stak af, og det skulle vi også have gjort og havde haft en bedre tur. 

Ydermere lod vi os lokke til at vente med fællesafgang til kl. 20 – ikke pga. af vejret men et påstået godt råd om søvnmønster. En kæmpe fejl at gruppen følger dette råd om at starte ved aftentide i stedet for om morgenen, hvor alle er friske. Afsejl om morgenen hvis muligt i stedet for at starte ud i tusmørke!”. 

Forfatterens kommentar: En i gruppen anbefalede afgang kl. 20 fordi, hvis båden starter ud morgen, så er alle vågne hele dagen og alle ved at være søvnige ved aftentide. Ved at afgå kl. 20 er der en chance for at mindst en kan holde sig vågen og resten er trætte nok til at gå ned og sove. Det var bare det værste råd at følge, idet de fleste både i flotillen var betjent af et ægtepar og måske + 1 og ikke et 6-8 personers crew.  

2 onde døgn i Nordsøen

Vi døjer ondt de 2 første døgn i Nordsøen. Virkelig ondt. 

Birger: ”Jeg lider selv at semi søsyge. Heldigvis har vi Patrick og Marianne – Patrick er sej til det hele og Marianne er søstærk (men træt) og får bikset noget mad sammen til os. Men det er ondt”. 

Birger: ”Da vi nærmer os Skotland, bliver det endelig roligere. Patrick og Marianne navigerer mellem boreplatformene en nat, mens jeg endelig hviler. Da vi har Skotland i sigte, begynder bådene omsider at melde sig på VHF men ingen både i sigte. Det siger lidt om, hvor spredt ”flotillen” var. Og hvor ondt det gjorde, at vi ikke bare sejlede vores egen sejlads fra starten, som visse andre gjorde. 

Da vi omsider nærmede os indsejlingen mod Inverness, dukker flotillen op bagude i vores kølvand og vi kunne sejle nogenlunde ind som flotille for første gang med os som fortrop og kontakt til havn og myndigheder.”   

Nuvel – flotillen fulgtes ad gennem Caledoniske kanal, on-off, og vi havde en skøn vinterkulde i det skotske med lave temperaturer og godt med klæder på. Vi skiltes ved Oban og vi drog i hver sine retninger. En del samledes dog igen i Tobermory, som ingen må gå glip af.

Marianne fik flotille-nøglen 

FTLF har en flotille-nøgle, der gives til en/en båd i flotillen, der har gjort noget særligt. Flotille-nøglen er en kæmpe tung rustik nøgle til Gøteborg slot i en kæmpe rustik træ-æske. 

Ingen i flotillen var vidende om, at Find formand havde fået denne nøgle udleveret af FTLF før afgang, så alle var noget overraskede, da Find fremdrog æsken ved afskedsmiddagen i Oban og erklærede, at han og Sally havde drøftet, hvem/hvilken båd i flotillen, der fortjente dette ”monstrum” af en æske på den videre færd.

Undertegnede (Marianne) var totalt blæst bagover og rørt over at modtage nøglen for min indsats for som Find erklærede ”konstant at holde humøret, humoren og kommunikationen i gang og ingen VHFer tørre” ha ha ha. 

Det er ikke lige til at modtage nøglen, for æsken fylder og den skal retur til sekretariatet i Århus senest før næste flotille-sæson startes. Det er noget af en logistik, når båden havner på Azorerne!

Tidevand tidevand tidevand – som et hive proppen i et badekar

Alle ved, at farvandet omkring Skotland, England og Irland er forbundet med tidevand. Hele tiden skal der tages hensyn til tidevand. Ikke kun dybder men også med- og modstrøm, når tidevandet ændrer sig, hvilket det gør ca. hver 6. time.  Det er nogen steder helt vildt så store forskelle, der er mellem flod og ebbe.

Og vilde strømme, der raser, når det vender. Det virker nærmest som at hive proppen i et badekar, og det er bare med at holde fast i rattet i en rivende medstrøm. 

I de fleste havne udleveres en tidevandstabel, men vi er så heldige at have en ny båd med moderne instrumenter, der viser os tidevandet i området de næste mange timer.

De yderste Hebrider imponerer ikke, men ankeret blev brugt flittigt 

Efter flotillen sejlede hver til sit, fulgtes vi med vores gode venner, der sejler Hallberg-Rassy til de yderste Hebrider i Skotland et par uger.

Birger: ”Må indrømme – jeg oversolgte denne sommer 2022 i Skotland, Hebriderne osv. Hebriderne (både indre og ydre) fangede os ikke rigtig i forhold til, vi er vant til Østrig og Norge. Og vejret gjorde det ikke bedre, vind, regn, kulde og regn igen. 

Ud af 30 dage i Skotland havde vi en halv dag i sommertøj, resten var vi pakket ind, som var det vinter og konstant oliefyret i båden tændt, når vi lå for anker eller i havn (hvilket ikke var meget, for så mange havne er der ikke, men masser ankerbugter)”. 

Og dog fik vi undervejs gode udflugter i lokalbus, når vejret var rigtig rusk. Stornoway i det nordligste var virkelig en god oplevelse. Skønne havnefolk, der allerede ved indsejlingen havde styr på os og hjalp os ind. Der blev vi en uge (pga. vejret) og fik en masse dejlige oplevelser i en god by med god natur omkring. Der er mange små pubber, hvor man kan være heldig at høre dejlig musik.

Videre sydover mod Islay, røget whiskey, Tour de France og mærkelige æg

Vennernes og vores veje skiltes for denne gang i den sydligste del af de nordlige ydre Hebrider, Tabert, Isle of Harris. 

Vi drog sydover mod Islay (øen med røgede whiskeyer). Marianne er vild med Tour de France, og undervejs sørgede jeg for at være så tæt på antenner, så Touren kørte på iPad’en, mens vi sejlede.
 
På Islay får vi dejligt selskab af Christina og Flemming, X382, fra flotillen. Det hjalp meget på nedturen over den seneste måned. Især fordi vi igen tog på udflugt med cykel eller bus ud i naturen, til destillerier og havde en herlig dag med Dannebrog-udsmykket båd og delikatesser, da Jonas kørte i mål som vinder af TDF 2022 - og meget mere. 

Det blev også til Rathlin Island sammen, hvor søpapegøjerne yngler, og en lille kiosk, der var alt på denne øde ø. 

En gang om dagen væltede det ud af en færge med turister, der skulle nå bussen ud til søpapegøjerne, vi cyklede. Og morede os kongeligt over kioskens bakker med æg. Der var tre slags æg i en bakke. Små, mellem og kæmpe store. I tre forskellige farver. And, høne og kalkun!    

Stop-over i Belfast. Fantastisk storby, Titanic museum og en måneds hvile

Vores dage med Christina og Flemming ender syd for Mull of Kintyre. De må videre mod Adrossan for vinteropbevaring, og vi skal sydover. 

Vi ender i Belfast. Vi er ikke til storby, men Belfast kan noget. Vi sejlede helt ind i bunden og lå i centrum direkte op ad Titanic museum. Et must at se dette pragtfulde museum, der er meget moderne og kæmpe stort. Sæt mere end en dag af. Billetten gælder en længere periode. 

Se byen og tag sightseeing busturen rundt og oplev, hvordan der nu er kommet ro over de kampe, der har været i årevis mellem syd og nord. 

Vi lod båden ligge i Belfast trygt i august og tog til Danmark og Østrig. 31. august tager Birger til Belfast og sejler båden videre sydover via Ile of Man og Cork.

Det var første del af turen fra Gilleleje til Azorerne – i næste nummer af Luffe-nyt – kommer anden del af beretningen om turen fra Belfast via Ile of Man, Cork og ud til Azorerne, hvor vi nu har bosat os.