Cille roser bogen “Og pludselig blev tid noget, vi havde nok af” - om eventyrsejlads i et år i X-402er

“Og pludselig blev tid noget, vi havde nok af” tager os med på en rejse i to forskellige generationers tanker og oplevelser. Vi får lov at komme tæt på - også der hvor det hele gør lidt ondt. 

Bogen “Og pludselig blev tid noget, vi havde nok af” er skrevet af Malene og Sarah Kjær-Jepsen og er udgivet i juni 2024 på eget forlag, Forlaget Xaga. Den er på cirka 380 sider og indeholder forfatternes egne billeder fra turen.

Livet suser forbi og Malene og hendes mand Peter har travlt med at hænge i, holde fast i deres værdier og skabe tid sammen. De to store børn, Sarah og Johan lever deres teenage-liv og drømmer ikke om et liv på lidt plads og meget langt fra deres venner.

Men forældrene træffer en beslutning og vælger tiden, eventyret og samværet, og vi er så heldige, at de i bogen deler store dele af det valg med os. Familien sejler på eventyr i et år på deres X-402 fra Hjelsminde, syd for Kolding.

Rejsen tager dem til eksotiske steder som Marokko, Tobago og Cuba. Undervejs møder familien et ocean af menneskelig varme og massiv modvind, sanselige musikoplevelser og uventede kulturmøder, hjemlængsel og styrkede familiebånd.   

Rejsen ud i det uvisse

“Det bliver uden os” siger både Sarah og hendes lillebror Johan, da de først hører om forældrenes geniale plan om at tage på langtur. Selvfølgelig gør de det.

Der er ikke noget nyt i at børn reagerer på at skulle gøre noget andet end det de kender til. 

Jeg tror, at alle langturssejlere med lidt større børn kender til modstanden, når de bliver præsenteret for mors og fars geniale idé om at sejle på langtur. Det gengives også i denne bog, og når det alligevel har sin berettigelse (på trods af at det er forudsigeligt), så er det fordi det er en god erkendelse at blive mindet om. 

Vi skal gøre os umage med, hvordan vi præsenterer vores geniale ideer for børnene, i hvert fald hvis de vender op og ned på deres liv og hverdag som de kender den. 

Når vi så alligevel skal følge vores geniale ideer, er hele bogen et dejligt eksempel på.

Vi skal turde at kaste os ud i det uvisse, at følge drømmene, at omfavne det svære og hele tiden turde snakke højt om det - sammen. Det er en gave at give vores børn, og det illustrerer Malene og Sarahs beskrivelser på en så fin måde.

Livsråd fra verdens mennesker

Et andet fint aspekt ved bogen er Malenes og Sarahs ønske om at møde andre mennesker og kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk ved deres insisteren på at ville lære af de mennesker, de møder undervejs. Alle mennesker, som de møder på deres et-årige sejltur, bliver bedt om et livsråd. Det betyder, at bogen indeholder mange gode og inspirerende livråd.

Sergio fra Portugal sender familien videre med:

Hvis du virkelig ønsker noget, så går du efter det.
Hvis du ikke ønsker det, så spørger du efter det.

Donna og Pussim fra Tobago deler dette livsråd med familien:

I livets dans må du nogle gange bøje dig lavt for at undgå stødene.

Resten af livsrådene må du finde i bogen. Fælles for dem alle er, at de er et levende tegn på, at familien lytter, når de møder mennesker. Og netop derfor møder de mange åbne døre og hjerter og tager så meget vigtigt med sig hjem.

Kæmpe anbefaling herfra

Bogen er en fantastisk rejse ind i følelserne hos mor og datter og ud i en stor verden ombord på sejlbåden Xaga.

 “Pludselig var tid noget, vi havde nok af” er en bog om at sejle afsted og opleve verden, men også om hvordan vi får et nyt blik på vores liv, når vi vælger at gøre noget andet.

Det er sjældent, at jeg nyder sejlerbøger så meget, som jeg nød at læse denne bog. Den er genkendelig og fuld af både rejsebeskrivelser og de mere følelsesmæssige op- og nedture. En ærlig bog, som er ret svær at slippe, når først du er i gang. 

Kæmpe anbefaling til dig, der drømmer om langtur, dig der har været afsted og trænger til at kunne spejle dig i andres oplevelser og dig der bare gerne vil have en god sommerbog med dig på stranden. 

Jeg håber, at mange lader sig inspirere af den måde familien Kjær-Jepsen rejser på og at bogen også inspirerer til samtaler på tværs af generationer. Det må have været en meget fin proces at skrive denne bog sammen som mor og datter, og det skinner igennem fra første side.