Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- Vores kran er slet ikke egnet til at løfte både over på lastbiler, siger Knud Kristian Wrist. Foto: Jens True

Wire sprang på kranen i Lemvig Marina, så syv ton tung motorbåd faldt ned

Tirsdag fik Knud Kristian Wrist, der er pladsansvarlig på Lemvig Marina, en besked om, at en wire var sprunget, da 34 fods båd skulle op. - Dem, der var derude sagde, at det gav noget af et brag, da båden ramte jorden, siger Knud Kristian Wrist, til Folkebladet Lemvig.

Af Troels Lykke |

Motorbåden Chatrine af Gråsten er kommet på land, men det er foregået noget anderledes end planlagt, og den kommer næppe ud at sejle igen.

Kranen, der løftede båden, er 20 år gammel næste år, og i foråret var den blevet godkendt, sådan som den bliver hvert år.

- Den wire, som er sprunget, er ni år gammel, og den skal skiftes hvert 10. år, men det kan da godt være, at vi vil vurdere, om den fremover skal skiftes hvert femte år. Den bliver jo slidt, siger Knud Kristian Wrist, som naturligvis interesserer sig for, hvad der er sket.

Det skriver Lemvig Folkeblad - se billeder

Og hvorfor.

- Det vil vi bore i, men vi mener ikke, at vi har gjort noget forkert, siger Knud Kristian Wrist.

Var netop solgt

Han fortæller, at Chatrine ankom til marinaen i foråret. Den har ligget i Lemvig Havn sommeren over, og nu skulle den op, fordi den er blevet solgt.

- Efter hvad jeg har fået at vide, gik handlen igennem i går, siger Knud Kristian Wrist, som tilføjer, at den nye ejer af båden ikke var til stede.

Kilde. Lemvig Folkeblad

 

content-loader
content-loader
content-loader