Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Martin Meredin i sin Landmark 43 i Silverrudder 2024. Foto: Nicolajsen foto & film
Kapsejlads
Billedet af Landmark 43 med Martin Meredin fra Kalundborg, er taget med Skovsbo Strand, tæt på Svendborgsundbroen kl. 9.30, oplyser fotografen til minbaad.dk. Foto: Erhardt Ecklon
Kapsejlads
Minbaad.dk interviewer her stævneleder Steen Lundager under starten, hvor flere hundrede mødte op. I år var der sat ekstra bænke op og vi blev sat til at kommentere fra sejladsen, der havde mange grundstødninger. Foto: Frank
Kapsejlads
Landmark 43. Foto: Nicolajsen foto & film
Kapsejlads
Martin Meredin var første båd i mål, også førend flerskrogsbådene. Men han startede også tidligere i sin Landmark 43. Foto: Nicolajsen foto & film

Landmark 43 første båd i mål i Silverrudder 2024 efter 22 timer og 15 min. - Luffe 40.04 rammer Storebæltsbroen - nye oplysninger om tysker på skadestue

- Vinden døde fredag aften for flere, herunder en Luffe 40.04, der drev ind i Storebæltsbroen så masten ramte broen, så instrumenter røg af. Flere måtte starte motor for at undgå broen, siger stævneleder Steen Lundager. 283 både kom i mål ud af 358 startende. Trimaran Dragonfly 40 var hurtigste båd om Fyn.

Af Troels Lykke |

Landmark 43 med den erfarne solo-sejler Martin Meredin fra Kalundborg Sejlklub var hurtigste kølbåd i mål i Silverrudder 2024. Båden kom i mål lørdag formiddag kl. 10.15 efter 22 timer og 15 minutter sejlads. Og dermed blev Landmark 43eren første båd i mål af alle bådtyer.

Hurtigste lille flerskrogsbåd i mål, var en lille, let Diem 24, sejlet af Anders Bastiansen i sejltiden 22 timer og 16 minutter.

Dragonfly 40 var hurtigste båd om Fyn

Men hurtigste båd rundt i Silverrudder var værftsejer og produent af Dragonfly, Jens Quorning. Han kom rundt i sejltiden 21 timer og 51 minutter. 62-årige Jens Quorning kom i mål lørdag kl. 10.31.

Rekorden lyder på lidt over 15 timer, sat af Jan Andersen i sin 33 fods trimaran i 2019.

Stævnelder Steen Lundager oplyser lørdag eftermiddag til minbaad.dk at sejladsen indtil videre er gået godt, dog måtte en solo-sejler sejle ind i Bogense Havn for at komme på hospitalet. 

- En tysk sejler blev ramt i hovedet af bommen ved Nordfyn og valgte at udgå. Han sejlede selv til Bogense hvorefter han blev kørt på skadestuen til observation for hjernerystelse. Han blev udskrevet kort efter og sejlede selv sin båd hjem næste morgen, fortæller Philip Cossen fra Silverrudder-ledelsen.

Mast ramte Storebæltsbro

Ved Storebæltsbroen ved Vestbroen måtte en Luffe 40.04 desværre opleve at han drev ind i Storebæltsbroen, da strømmen tog ham så mastetoppen ramte broen, men masten knækkede ikke, oplyser Steen Lundager.

- I næsten ingen vind drev båd sidelæns ind i overlæggeren ved Vestbroen. Sejleren mistede sin antenne og Windex og sejlede derefter hjem til Svendborg uden andre skader, fortæller Philip Cossen.

Lørdag eftermiddag er 174 kommet i mål, 32 er udgået og 154 sejler stadig, ud af de cirka 358 startende. I alt gennemførte 283 både.

- Det har været et hårdt Silverrudder, siger sejlerne, da der har været mange vindhuller undervejs, men der er har også været vind nok til mange er kommet i mål. Men flere lå stille i både Store- og Lillebælt og ved Assens, siger Steen Lundager, der igen stod i spidsen for 110 frivillige fra Svendborg Amatør Sejlklub.

Artikel opdateret søndag k. 9.49.

content-loader
content-loader
content-loader