OL i Kiel i 2036 eller 2040?
Under De Olympiske Lege i Paris har den tyske forbundsregering meldt ud, at man vil lægge billet ind på sommer-OL i 2040, fortæller Flensborg Avis. Det seneste OL i Tyskland blev holdt i 1972 i München - og Kiel - hvor kapsejladserne fandt sted.
Det seneste OL i Tyskland blev holdt i 1972 i München - og Kiel - hvor kapsejladserne fandt sted. Næste OL på tysk jord kan holdes i 2036 eller 2040. Bliver det sidstnævnte årstal, vil det være 50 år efter genforeningen, 2040 og er politikernes favorit, skriver Flensborg Avis.
Uanset hvornår det finder sted, har den tyske regering i løbet af legene i Paris helt officielt vedtaget, at en ansøgning af DOSB (tysk olympisk sportsforbund) om værtsskabet bliver understøttet politisk og økonomisk i Berlin på tværs af partierne.
Fem byer
I den franske hovedstad underskrev forbundsindenrigsminister Nancy Faeser (SPD) den grundlæggende aftale med DOSB og de delstater og byer, der er interesserede i et bud. Det er Berlin, Düsseldorf, Hamborg, Leipzig og München samt forbundslandene Nordrhein-Westfalen og Bayern.
- Vi ønsker igen en hjemmebane for vores tyske atleter. Forbundsregeringen står samlet bag et nyt tysk bud på De Olympiske og Paralympiske Lege. Vi ønsker at udnytte de store muligheder, som De Olympiske Lege giver for vores samhørighed, for vores økonomi og for sporten, sagde Faeser i Paris.
DOSB har længe søgt regeringens opbakning og nu fået den. Forbundsregeringen har tidligere givet grønt lys for politisk støtte til en ny tysk OL-ansøgning.
- Vi er lettede over og tilfredse med, at de sidste måneders intensive diskussioner på forskellige niveauer nu har båret frugt. Det klare, tværpolitiske engagement fra forbundsregeringen og forbundskansleren til fordel for et bud er et vigtigt og motiverende tegn både internt og eksternt, sagde DOSBs formand Thomas Weikert.
Hans forbund har også allerede mulighed for at søge om værtsskabet i 2036.
Den 7. december vil DOSB beslutte de videre skridt på sin generalforsamling i Saarbrücken. Et tysk OL-bud skal færdigøres i 2025. De seneste gange, der var initiativer for søge om OL, kom det aldrig så langt som til et bud. I 2015 blev der f.eks. i Hamborg stemt imod en ansøgning. Den ville hansebyen lave i fællesskab med Kiel, og det havde været til de netop færdige lege i Paris.
Træner i Kitefoil: Kiel et oplagt sted
Jan Hauke Erichsen, tysk forbundstræner i kitefoil, fra Flensburger Segel-Club:
- OL i Tyskland ville være en stor sag, men jeg tror, det er vanskeligt at arrangere. Men det vil være en kæmpebegivenhed og en klasseoplevelse for Tyskland. Kiel vil være et oplagt sted for sejlads, men også Warnemünde. Det sted bliver ofte undervurderet, men der har vi alt hvad man har brug for til god sejlads. Flensborg Fjord er desværre nok lidt for lille.
Kilde. Flensborg Avis