Maritimt Center Helsingør viser ny Delphia 10 Sedan frem på Copenhagen Boat Show 2024
Maritimt Center Helsingør ApS er nu importør af Delphia Yachts både, og en af dem vises frem ved Copenhagen Boat Show 2024, fra 22. til 15. august i Ishøj. Delphia 10 Sedan fås enten som diesel eller elektrisk. Udstillingsmodel er med 110 hk dieselmotor.
Maritimt Center Helsingør ApS er stolte af at annoncere deres nye partnerskab med Delphia Yachts, som vil bringe det polske bådmærkes innovative og miljøbevidste både til det danske marked.
Polke Delphia Yachts har masser af power, for i dag er firmaet ejet af en af verdens største bådproducenter Beneteau Group, der også ejer Jeanneau Yachts.
Maritimt Center Helsingør ApS, har efterhånden etableret sig som et fremtrædende bådhus i Nordsjælland, specialiseret i salg af nye lystbåde af førende mærker som Jeanneau, Finnmaster og Invictus.
Delphia-både er til mindfull cruising
Maritimt Center Helsingør ApS ser frem til at introducere Delphia Yachts' bådmodeller, som kombinerer komfort, stil og miljøvenlig sejlads. Delphia Yachts er kendt for deres engagement i mindful cruising og deres indsats for at minimere miljøpåvirkningen af deres både. Som en del af Beneteau-gruppen, leverer Delphia Yachts øget kvalitet og tryghed for køberne.
"Vi tror på, at Delphia Yachts vil have en væsentlig berettigelse på det danske marked," siger Mads Elleskov, direktør hos Maritimt Center Helsingør ApS.
"Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitetsbåde blandt miljøbevidste danske kunder, og vi er overbeviste om, at Delphia Yachts' produkter vil tiltrække stor interesse. Med mulighed for el-drift tilbyder Delphia en bæredygtig løsning til moderne sejlads," siger direktøren.
Dehphia 10 Sedan giver meget værdi for pengene
En af de nyeste tilføjelser til deres sortiment er Delphia 10 Sedan, en innovativ bådmodel med et fantastisk design og enestående finish.
"Hele Delphia-serien giver virkelig følelsen af et hjem væk fra hjemmet, med komfortable U-formede siddepladser, fuldt udstyret kabys, generøs loftshøjde, naturligt lys og rigeligt med opbevaringsplads. Derudover tilbyder Delphia Yachts meget værdi for pengene, hvilket gør dem til et attraktivt valg for mange sejlere," forklarer Mads Elleskov.
Delphia 10 Sedan koster 2,475 mio. kr. med en dieselmotor.
Maritimt Center Helsingør ApS vil præsentere Delphia 10 Sedan ved Copenhagen Boat Show 2024, der finder sted fra torsdag 22. august til søndag 25. august. Båden vil være i vandet under messen, så besøgende kan opleve den i sit rette element.
Delphia 10 Sedan
Længde 9,78 m
Bredde 3,49 m
Dybgang 0,8 m
Vægt uden motor 6.270 kg
Maks antal personer 10 personer
Tank til brændstof 285L
Anbefalet/maksimal motorstørrelse 110hk
Godkendelses kategori C/D
Pris 2,475 mio. kr.