Gå til hoved-indhold
Udstyr
Systemet har en mekanisme, der gør det muligt at folde bladene sammen, når fokus er på høj ydeevne under sejlads, fortæller Gori Propeller i Haderslev. Foto: Troels Lykke
Udstyr
GORI har udviklet et integreret låsesystem, der holder bladene åbne, når regenerering prioriteres. Foto: Troels Lykke

GORI Propeller lancerer 3-bladet propel til regenerering af strøm

GORI Propeller lancerer nye GORI Hybrid Propeller i 2025, efter test i Haderslev og Sverige. - Det er den første foldepropel, som gør det muligt for sejlere at skifte mellem sejladsperformance med lidt vandmodstand og regenereringstilstand til strøm, fortæller Lars Østergaard fra Gori.

Af Troels Lykke |

Den nye GORI Hybrid Propeller med "patent pending" er baseret på den samme platform som den prisvindende GORI 3-bladede propel til sejlbåde, som har vundet DAME Design Award. Den nye model er yderligere optimeret til elektrisk og hybrid fremdrift.

Den nye GORI Hybrid Propel

GORI har udviklet et integreret låsesystem, der holder bladene åbne, når regenerering prioriteres.

Systemet har en mekanisme, der gør det muligt at folde bladene sammen, når fokus er på høj ydeevne under sejlads. Bådhåndtering og manøvredygtighed forbliver på samme høje niveau som med den standard 3-bladede propel.

"At bruge GORI 3-bladet propellen til regenerering er ikke nyt – vores kunder har brugt den originale propel til dette i flere år, men den er ikke optimeret til formålet," fortæller Lars Østergaard, Senior Vice President for salg hos GORI Propeller i Haderslev, da vi møder ham på Mets-udstillingen i Amsterdam i forrige uge.

Omfattende test i Haderslev

"Vi har udført omfattende tests her i Haderslev, Danmark, samt sammen med en producent af elektrisk fremdrift (Hallberg-Rassy, red.). Vi er meget tilfredse med resultaterne og glæder os til at vise verden, at effektiv regenerering med en foldepropel er muligt," fortæller Lars Østergaard.

Den nye GORI Hybrid Propeller 3-bladet vil være tilgængelig for både aksel og sejldrev, med diametre fra 18" til 30".

Priser er endnu ikke klar, oplyser Lars Østergaard i dag til minbaad.dk.

Læs mere om Gori-Propeller

content-loader
content-loader
content-loader