Sabotage på franske TGV-togbaner får ikke konsekvenser for den danske fanebærer Rindom
Ondsindede handlinger var rettet mod flere TGV-linjer i aftes og vil alvorligt forstyrre trafikken indtil denne weekend, men Anne-Marie Rindom når alligevel til Paris i dag, hvor hun skal være fanebærer med håndboldmålmanden Niklas Landin
Den franske transportminister, Patrice Vergriete, er ude på sin X-profil og fordømme angrebet på den franske infrastruktur, der har været udsat for vandalisme mod højhastighedstog før OL-åbningsceremonien fredag aften.
- Koordinerede ondsindede handlinger var rettet mod flere TGV-linjer i aftes og vil alvorligt forstyrre trafikken indtil denne weekend. Jeg fordømmer kraftigt disse kriminelle handlinger, som vil kompromittere mange franskmænds ferieafgange, skriver han blandt andet.
Angrebene kan påvirke 800.000 passagerer, lyder meldingen, skriver TV 2.
Rindom skulle have været med tog
Og fredag aften skal den danske sejler Anne-Marie Rindom bære fanen for Danmark, men hun har skullet med et tog fra Marseille til Paris.
Med sabotagen mod den franske infrastruktur kan man blive bekymret for, at sejleren ville blive påvirket, men det er ikke tilfældet. Det oplyser DIF til TV 2 Sport.
Rindom, der vandt OL-guld i Tokyo, skal sammen med Niklas Landin bære de danske faner til aftenens åbningsceremoni i aften klokken 19.30 dansk tid.