Gå til hoved-indhold
Havne
Hesnæs Havn lignede en krigszone efter stormfloden i oktober 2023. Foto: Jannik Houmann

49 danske lystbådehavne skadet for 90 millioner kroner - flere er derfor stadig lukket og mangler indtægter

Den lille lystbådehavn på Nordøstfalster, Hesnæs Havn, holder lukket for både hele sommeren, da stormfloden, som ramte den 20. oktober 2023, totalsmadrede havnen. Her steg vandstanden 221 centimeter over normalen.

Af Troels Lykke |

Det forventes at koste Hesnæs Havn mellem 20 og 25 millioner kroner at udbedre skaderne.

Men det har også været hårdt for indtægterne på havnens café og bageri, oplyser Patrick Thomsen, som er økonomichef i Falsters Kyst.

- Vi har budgetteret halvanden til to millioner kroner i tabt omsætning på, at bådene ikke kommer ind i år, siger han til TV 2 Øst - se indslag.

Se videoen med Torben Sejr, der mistede sin båd i stormfloden ved Hesnæs Havn.
Ægteparret John og Karin Haspang har dog alligevel i bilen fundet vej til den hårdt trængte lystbådehavn for at støtte området.

- Da vi så, hvor hårdt det var gået udover havnen, så tænkte vi, at vi måtte tage herned og spise noget frokost, siger John Haspang og fortsætter:

- Vi vil nemlig gerne være med til at støtte det lidt. Det er jo privat, og så ved man godt, hvem der skal betale i sidste ende.

Skade havnene kan ikke åbne og lider mere tab

Men det er langt fra den eneste havn, som er ramt af problemer efter stormfloden.

På landsplan fik 49 havne skader for et samlet beløb på 90 millioner kroner, oplyser Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

Og det er et stort problem for havnen, mener FLID's formand Bent Ole Jonsen.

- De står i den værste situation, fordi de ikke har været i stand til at samle kapital ind, og de får svært ved at skaffe den, hvis der ikke kommer gæster sejlende ind, siger han og tilføjer:

- Så det er en meget ulykkelig situation.

Kilde. TV 2 Øst

Sådan fordelte skaderne sig på de 49 havne:
32 havne har haft skader for under en million kroner.

11 havne har haft skader for en til fem millioner kroner.

To havne har haft skader for fem til ti millioner kroner.

Fire havne har haft skader for over ti millioner kroner.

Kilde: Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

content-loader
content-loader
content-loader